Indlæser Begivenheder
20
september
fredag

Sæsonåbning og ny chefdirigent

20. september 2024 kl. 18:00

Copenhagen Phil
Chefdirigent / Christoph Gedschold
Solister / Jon Gjesme, violin / Teresa la Cour, violin

Bach / Dobbeltkoncert for to violiner
Bruckner / Symfoni nr. 5

SÆSONÅBNING OG NY CHEFDIRIGENT 

Tyske Christoph Gedschold tiltræder som chefdirigent for Copenhagen Phil med en storslået fejring af 200-året for den østrigske symfoniker, Anton Bruckner. Violinisten Teresa la Cour er orkestrets nye koncertmester. Sammen med sin kollega, Jon Gjesme, er hun solist i Bachs betagende dobbeltkoncert.

Sæsonåbningen er samtidig tiltrædelseskoncerten for Copenhagen Phils nye chefdirigent, Christoph Gedschold. Gedschold er et af de mest interessante navne blandt den kommende generation af tyske topdirigenter – og er foruden Copenhagen Phils nye chefdirigent også chefdirigent for Operaen i Leipzig og dermed i et fast samarbejde med et af verdens absolut førende orkestre, Gewandhausorchester Leipzig. Den 47-årige tyske maestro har en stor passion for den religiøse aura i Bruckners klangskønne symfoniske univers.

Anton Bruckner er blandt historiens allerbedste orkesterkomponister. Hans symfonier er majestætiske, himmelstræbende og så perfekt struktureret, at de ofte betegnes som musikalske katedraler. Hans 200-års jubilæum bliver fejret med opførelsen af den dramatiske symfoni nr. 5, som er blandt Bruckners mastodontiske hovedværker.

Copenhagen Phils spritnye koncertmester, Teresa la Cour, er en sublim violinist og musiker. Sammen med Jon Gjesme – der i årevis har charmeret med sit musikalske overskud som orkestrets koncertmester – er hun solist i Bachs udødelige mesterværk: Dobbeltkoncert for to violiner og orkester.

Koncerten er støttet af Augustinus Fonden. 

Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Koncertintroduktion annonceres her på siden
Overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobeafgift inkl. i billetprisen
Dørene lukkes præcis

Detaljer
Dato: 20. september 2024
Tid: 18:00
Begivenhed KategorierKlassisk, Koncerter
Sted
Julius Thomsens Gade 1
1974 Frederiksberg C, Danmark
Arrangør
Arrangør navn: Copenhagen Phil