Tivoli Copenhagen Phil
Æres-gæstedirigent / Christoph Eschenbach
Solist / August Finkas, klarinet
Beethoven / Leonore ouverture nr. 3
Mozart / Klarinetkoncert
Beethoven / Symfoni nr. 5, Skæbnesymfonien
MAESTROEN OG BEETHOVEN I TIVOLI
Et musikalsk møde mellem en ung musiker og en garvet dirigent: Den danske klarinettist August Finkas og den tyske dirigent Christoph Eschenbach. Sammen opfører de Mozarts klarinetkoncert, og på programmet er desuden to udødelige Beethoven-værker: Leonora ouverturen og Beethovens Skæbnesymfoni.
Koncertens solist er August Finkas, årgang 1993. Han begyndte sin musikalske vej med at spille marchfløjte i Tivoli Garden. Fløjten blev skiftet ud med en klarinet, men da var August Finkas også optaget på Det Kgl. Teaters Balletskole. Der var ikke plads til begge aktiviteter i den unge Augusts liv, og han valgte musikvejen. Efter endt skolegang på Sankt Annæ Gymnasiums MGK-linje, studerede han på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos John Kruse. Senere også studier ved University of Southern California, indtil han efter ansættelser i DR SymfoniOrkestret og Stavanger Symfoniorkester nu er soloklarinettist i Tivoli Copenhagen Phil. August Finkas har modtaget flere priser bl.a. Léonie Sonnings Talentpris 2015.
Christoph Eschenbach er tysk dirigent årgang 1940. Han havde en usædvanlig hård start i livet. Moderen døde i barselsseng, faderen, der var antinazist, blev sendt til Østfronten, hvor han blev dræbt. Den lille Christoph talte ikke i et år. Siden var det musikken, der talte til ham, og han begyndte sin musikalske karriere som pianist. Som 11-årig overværede han en koncert med dirigentikonet Wilhelm Furtwängler, som blev et forbillede med sine subjektive fortolkninger. I dag står Eschenbach selv som en af de helt store, kendt for sin personlige tilgang til det klassiske og nyere repertoire. Han har været chefdirigent for en lang række velestimerede orkestre og blev sidste år udnævnt som æres-gæstedirigent for Tivoli Copenhagen Phil.
Beethoven komponerede i alt fire ouverturer til den samme opera – Leonora – hvoraf den tredje fra 1806 er den mest ambitiøse. Den er følelsesladet og kraftfuld og har den markante trompetfanfare, der signalerer frihedsbudskabet. Operaen fik ikke en nem skæbne, og i 1814 reviderede Beethoven den under titlen Fidelio.
Mozarts klarinetkoncert er fra 1791 og er komponistens sidste solokoncert. Den er komponeret til den nære ven Anton Stadler, og et brev fra oktober fra komponisten til sin kone Constanze fortæller om det høje tempo både i liv og kreativitet: ”Så solgte jeg min krikke for 14 dukater. Så fik jeg Joseph til at kalde på Primus, der bragte mig en sort kande kaffe. Dertil røg jeg en herlig pibe tobak. Så instrumenterede jeg næsten hele tredjesatsen af klarinetkoncerten til Stadler.” Stadler var en fænomenal klarinettist, men koncerten lægger ikke op til rent virtuoseri, men snarere til et inderligt forhold mellem solist og orkester.
”Således banker skæbnen på døren”, skulle Beethoven have sagt om den berømte indledning til sin symfoni nr. 5 komponeret 1806-08. Om han virkelig har sagt det er usikkert, men historien er god. Det er symfonien også. Og det bedste sted er næsten overgangen mellem 3. og 4. sats fra sitrende stilhed til pompøs pragt. Den ekstreme Beethoven.
Arrangør: Tivoli
Dørene lukkes præcis