Indlæser Begivenheder
28
februar
fredag

Dausgaard og Tjajkovskijs 5.

28. februar 2025 kl. 18:00

Copenhagen Phil
Æres-gæstedirigent / Thomas Dausgaard
Solist / Gustav Piekut, klaver

Hilda Sehested / Lygtemænd
Herman D. Koppel / Klaverkoncert nr. 3
Tjajkovskij / Symfoni nr. 5

DAUSGAARD OG TJAJKOVSKIJS 5.

Den danske mesterdirigent Thomas Dausgaard fører an i en af Tjajkovskijs absolut mest populære symfonier på en aften, hvor vi også får besøg af pianisten Gustav Piekut – en af den unge generations helt store danske solisthåb.

Gustav Piekut har de senere år haft en fremtrædende rolle på den danske koncertscene som ’Den klassiske musiks rockstjerne’. Trods sin unge alder er han allerede udråbt til Danmarks næste verdensnavn inden for den klassiske musik – og han er elsket af både publikum og anmeldere. Flere talentpriser er det også blevet til, og nu står dørene til international opmærksomhed for alvor åbne. Hør selv, når Piekut kaster sig ud i Herman D. Koppels klaverkoncert nr. 3 – den hyppigst spillede danske klaverkoncert overhovedet. Her spiller solist og orkester op mod hinanden. Denne aften under kyndig ledelse af Thomas Dausgaard, der tilmed engang havde fornøjelsen af at dirigere værket med Koppel selv som solist.

Dausgaard står også i spidsen for Tjajkovskijs elskede storladenhed af en symfoni, der insisterer på, at kampen mod dårligdomme og oprørte følelser trods alt er det hele værd. I det kolossale mesterværk konfronterer Tjajkovskij sin egen skæbne og smelter sorg og glæde sammen til vidunderlig og fængende skønhed, der udnytter alle det store symfoniorkesters muligheder til fulde. Symfonien står i dag som et uundgåeligt mesterstykke, der med sin melodiske skønhed er et af de uden tvivl mest elskede og spillede værker i koncertsalene verden over.

Koncerten indledes med Hilda Sehesteds orkesterværk Lygtemænd fra 1896 – et af komponistens mest kendte værker. Inspireret af stemningen og livet i København omkring århundredeskiftet og kendt for sin lyriske og stemningsfulde karakter.

Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Dørene lukkes præcis
Overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobeafgift inkl. i prisen

Detaljer
Dato: 28. februar 2025
Tid: 18:00
Begivenhed KategorierKlassisk, Koncerter
Sted
Julius Thomsens Gade 1
1974 Frederiksberg C, Danmark
Arrangør
Arrangør navn: Copenhagen Phil