Copenhagen Phil
Æres-gæstedirigent / Thomas Dausgaard
Medvirkende / Budapest Bár
J. Strauss / Ouverture, Sigøjnerbaronen
Brahms / Ungarske Danse nr. 7 (ork. Dausgaard)
J. Strauss / Pizzicato Polka
Brahms / Ungarske Danse nr. 20 (ork. Dausgaard)
Kodaly / Intermezzo, Háry János
Brahms / Ungarske Danse nr. 5 (ork. Dausgaard)
Bartók / Orkestersuite nr. 1
Med gæstende musikere fra
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
DAUSGAARD OG BARTÓK ROOTS – FÅ BILLETTER
Med fandenivoldske danserytmer og energiske spillemandsmelodier er det umuligt at sidde stille. Copenhagen Phils nye æres-gæstedirigent, Thomas Dausgaard, har selv orkestreret Brahms’ livsglade Ungarske Danse. Og musikerne i ungarske Budapest Bár bidrager til festen på medbragte folkemusikinstrumenter.
Turen går til Ungarn! Intet sted har den lokale spillemandsmusik haft så markant indflydelse på kompositionsmusikken som i Ungarn. Den danske mesterdirigent Thomas Dausgaard er dykket ned i den folkemusikalske skattekiste og har sammensat et originalt og helstøbt program med romani-inspireret musik af Brahms og Johann Strauss Jr., der begge nærede stor kærlighed til den ungarske musiktradition. Med på scenen er et sandt hold af specialister ud i folkemusikalsk energi og improvisation: De ungarske musikere i Budapest Bár, der binder koncerten sammen på autentisk manér med originale ungarske folkemusikinstrumenter – såsom en cimbalom, der på dansk kaldes hakkebræt.
På nodestativerne står bl.a. et udvalg af Brahms’ berømte Ungarske Danse for klaver – i et helt nyt folkloristisk orkesterarrangement skabt af Thomas Dausgaard – samt indledningen til den både klassisk- og folkemusikinspirerede opera Háry János af ungarske Zoltán Kodály. Festlighederne rundes af med Bartóks overrumplende suite nr. 1. Et orkesterværk, som formentlig ikke er opført i Danmark i 100 år.
Koncerten er støttet af Den Danske Forskningfond.
Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Koncertintroduktion kl. 17:10 v. musikformidler Ole Bartholin Kiilerich i samtale med Thomas Dausgaard
Dørene lukkes præcis
Overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobeafgift inkl. i prisen