PM. Marianna Shirinyan gæster Copenhagen Phil facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

PM. Marianna Shirinyan gæster Copenhagen Phil

Copenhagen Phil spiller den 16. november 2018 med én af landets mest spændende og efterspurgte pianister, dansk-armenske Marianna Shirinyan.
Fremragende Marianna Shirinyan er solist, når Copen­hagen Phil og chefdirigent Toshiyuki Kamioka inviterer til én af efter­årets populære koncerter den 16. november i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg.
Marianna Shirinyan er et særdeles anerkendt navn på den danske koncertscene. Denne aften sætter hun Griegs populære klaverkoncert på nodestativerne – et værk, som komponisten skrev, da han kun var 24 år gammel, og såmænd i Søllerød. Klaverkoncerten blev startskuddet til Griegs internationale karriere og er i dag én af de mest spillede klaverkoncerter i hele verden.
På dirigentpodiet står Copenhagen Phils chefdirigent, Kamioka. En anmelderrost dirigent, der denne aften også giver sit bud på Sibelius’ symfoni nr. 5. Et værk, som den finske nationalkomponist skrev på bestilling af hjemlandets rege­ring, da Finland i 1915 fyldte 50 år. For selvfølgelig var det Sibelius, der skulle komponere musikken i den festlige anledning – det blev til hans geniale og heroiske 5. symfoni.
Aftenens koncert indledes med orkestrets mini-koncertformat, ”4’33 Phil”. Et soloværk af varigheden 4 minutter og 33 sekunder og en serie af helt nye værker, der går tæt på den enkelte orkester­musiker. Denne aften spiller fløjtenist Viveca Löfgren det helt nye værk Dølgsøje af Eva Noer Kondrup.
 
Samme koncert spilles den 15. november 2018 kl. 19:30 på Osted Fri- og Efterskole.
PRAKTISK INFO
”MARIANNA SHIRINYAN OG GRIEG”
Copenhagen Phil
16. november 2018 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal
Chefdirigent / Toshiyuki Kamioka
Solist / Marianna Shirinyan, klaver

4’33 Phil:
Komponist / Eva Noer Kondrup
Solist / Viveca Löfgren, piccolofløjte
Rautavaara / Cantus Arcticus
Grieg / Klaverkoncert
Sibelius / Symfoni nr. 5
Pris / 220-420 kr. inkl. gebyr
Salgssteder / www.copenhagenphil.dk
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019