PM. KAMMERMUSIK MED MUSIKERE FRA COPENHAGEN PHIL facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

PM. KAMMERMUSIK
MED MUSIKERE FRA COPENHAGEN PHIL

Søndag den 30. november kl. 11:30 spiller musikere fra Co­pen­ha­gen Phil endnu en af de navnkundige ½ 12 Kammerkoncerter i Metronomen på Frederiksberg. I anledning af 1. søndag i advent byder programmet også på lidt julemusik – som nok de færreste tidligere har hørt. Og som en ½ 12 koncert plejer at gøre, spænder programmet vidt: Gammelt og nyt, kendt og ukendt – og lidt ind imellem.
Denne søndag ledsages musikken af introduktioner af Claus Ber­thel­sen, bl.a. kendt fra DR P2.

ELISABETH WESTENHOLZ

Ved denne sæsonens anden ½ 12 Kammerkoncert medvirker også pianisten Elisabeth Westenholz. Sammen med violinist Andreas Orlowitz åbner Elisabeth Westenholz koncerten og tager sam­tid­ig hul på næste års Carl Nielsen-jubilæum med Carl Niels­ens 2. Violinsonate opus 35 fra 1912.
Derefter demonstrerer en af orkestrets violinister, Dmitri Vas­kovich, at det for nogle ikke er nok at beherske ét in­stru­ment – idet han inden pausen vil præsentere et skønsomt udvalg af Chopins mazurkaer, denne polske bondedans fra begyndelsen af 1800-tallet, tre-delt som en vals, af Chopin forfinet til koncertbrug.
Efter pausen spilles to forholdsvist ukendte stykker jule­musik. Først et arrangement af en gammel fransk julesang, skrevet i 1949 af Paul Bonneau for obo (Lars Algot), klarinet (Jesper Helmuth Madsen) og fagot (Peter Busch). Derefter seks variationer af Paul Hindemith over en gammel hellig-tre-konger-vise, arrangeret for cello (Nille Hovmann) og fagot (Peter Busch). ”Et charmerende studie i kunsten at skrive variationer”, udtaler cellisten glad.
Sidst, men ikke mindst, spiller Toke Møldrup J.S. Bachs Femte Suite for Cello. Man kan vist ikke gå julen i møde på meget skønnere vis end med denne musik?

½ 12 KAMMERKONCERTERNE

Fire søndage i løbet af sæsonen indtager musikere fra Copen­ha­gen Phil Metronomen på Frederiksberg. De ønsker at dyrke deres passion for kammermusik – for hvis et symfoniorkester skal spil­le på det højeste niveau, skal der spilles kammermusik!
Koncerterne hedder ½ 12, og det er musikerne selv, der til­ret­te­lægger programmerne. Alle koncerter præsenteres af en musik­kyndig ‘guide’, som er med til at give koncerterne deres hyggelige og uformelle stemning. Også i denne sæson spiller alle musikerne i deres fritid – for ren og skær fornøjelses skyld!
Billetter sælges ved indgangen på koncertdagen fra kl. 11 og kan evt. bestilles på tlf. 3391 1199.
½ 12 KAMMERKONCERT
30. november 2014 kl. 11:30
Metronomen, Godthåbsvej 33, Frederiksberg
Nielsen / Sonate nr. 2
violin: Andreas Orlowitz
klaver: Elisabeth Westenholz
Chopin / Mazurkaer
klaver: Dmitri Vaskovich
Paul Bonneau / Trois novels anciens pour hautbois
obo: Lars Algot
klarinet: Jesper Helmuth Madsen
fagot: Peter Busch
Hindemith / Thema mit 6 Variationen
cello: Nille Hovman
fagot: Peter Busch
Bach / Cellosuite nr. 5
cello: Toke Møldrup
Introduktion / Claus Berthelsen
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019