PM Turnékoncert med Marianna Shirinyan facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

Turnékoncert med Marianna Shirinyan

Copenhagen Phil tager på turné i Spanien med pianist Marianna Shirinyan og chefdirigent Lan Shui i denne uge. Men inden da får det danske publikum mulighed for at opleve musikernes forventningsglæde, når orkestret præsenterer en del af sit spanske turnéprogram 21. marts i Konservatoriets Koncertsal.

Brahms ved Marianna Shirinyan

Den internationalt anerkendte pianist, Marianna Shirinyan, fortolker Brahms Klaverkoncert nr. 1 fredag den 21. marts, når Copenhagen Phil præsenterer dele af repertoiret fra sin kommende Spanien turné.
Armensk-danske Marianna Shirinyan er én af Europas førende pianister og efterspurgt både som solist og kammermusiker. Hun har vundet et stort antal priser og har optrådt som solist med internationalt anerkendte orkestre. I sæsonen 2013-14 er hun ’Artist in residence’ ved Odense Symfoniorkester. Marianna Shirinyans seneste to CD’er, solo recitalen Il Viaggio og Beethoven no. 1 / Kuhlau Klaverkoncerterne sammen med Copenhagen Phil høstede stor anerkendelse fra de internationale anmeldere.

Hanedans og guqin koncert fra Kina

Aftenens koncertprogram byder også på Carl Nielsens Hanedans fra operaen Maskarade samt kinesiske Chen Shu-Sis spirituelle Guqin koncert, hvori den kinesiske selvdyrkelseskultur kommer til udtryk gennem det ældgamle strengeinstrument, guqinen.
”Guqin koncerten A Journey to Mountain Lang-Yei har fået sin titel fra prosadigtet Drunkard Pavillion, som er skrevet af den berømte poet fra det nordlige Sung Dynasti; Ouyang Xiuin. Poeten har beskrevet sin rejse til det smukke bjerg Lang-Yei, hvor han undervejs drak vin i The Drunkard Pavillion. Intentionen om at blive beruset var ikke for vinens skyld, men for det smukke bjerg og vandet omkring det”, fortæller Chen Shu-Si om sit værk.
Koncerten opføres denne aften af den prisvindende kinesiske solist, Zhao Xiaoxia. Udover sin solistkarriere underviser Xiaoxia som guqin lektor på The Central Conservatorium of Music i Beijing, og hun har i det seneste år turneret ved en lang række internationale festivaler.
Marianna Shirinyan fortolker Brahms Klaverkoncert nr. 1 ved aftenens koncert. Foto / Nikolaj Lund
Chefdirigent Lan Shui leder Copenhagen Phil denne aften, hvor programmet blandt andet byder på Chen Shu-Sis spirituelle Guqin koncert. Foto / Anne Mie Dreves
SPANIEN TURNÉKONCERT
Dirigent / Lan Shui
Solister /
Marianna Shirinyan, klaver
Zhao Xiaoxia, guqin
Carl Nielsen / Hanedans
Chen Shu-Si / Koncert for guqin og orkester
Brahms / Klaverkoncert nr. 1
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019