English Copenhagen Phil



Pjotr Iljitj Tjajkovskij
Luk

Pjotr Iljitj Tjajkovskij (1840-1893)

Pjotr (Peter) Iljitj Tjajkovskij var russisk musiks største navn i 1800-tallet samt en af senromantikkens mest personlige komponister. Han komponerede både orkestermusik, operaer, balletmusik og kammermusik af høj kvalitet. Selv om han var påvirket af vest­europæisk musik, mestrede han at forene den med sin stærke indlevelse i sine russiske forgængeres værker samt i russisk folkemusik.

Tjajkovskij var usædvanligt intelligent og kunne som 6-årig flydende russisk, fransk og tysk. Efter råd fra faderen valgte han jurastudiet, men da konservatoriet i Skt. Petersborg åbnede, kvittede han jobbet i ju­stitsministeriet og begyndte kompositionsstudierne.

Hans mest kendte værker er de tre sidste nummererede symfonier (4, 5 og 6), balletterne Svanesøen, Nødde­knækkeren og Tornerose, 1. klaverkoncert og violin­koncerten samt de mindre orkesterværker Slavisk March , 1812-ouverturen , Francesca da Rimini, Italiensk Capriccio og Shakespeare-ouverturerne Romeo og Julie, Hamlet og Stormen.

Tjajkovskijs tonesprog er præget af et umætteligt ud­tryksbehov, og han gik ikke af vejen for det følelses­ladede og heller ikke af de store effekter. Han kunne dog også skrive graciøs og legende spirituel musik f.eks i balletterne. Hans musik, der ofte er vidunder­lig direkte, står i stærk modsætning til hans liv, som var undvigende, tøvende og tilbagetrukket. Allerede som barn var han en overfølsom, uligevægtig og sky af natur med svære depressioner. Måske som en slags gar­dering mod sin homoseksualitet giftede han sig i 1877 med en elev, men ægteskabet førte hurtigt til et af hans sammenbrud (selvmordsforsøg) og opløstes.

Han døde i 1893 – nogle mener, det var selvmord. Under koleraepidemien i Skt. Petersborg i 1893 drak han et glas forurenet eller forgiftet vand og døde fem dage senere.