Indlæser Begivenheder
13
juni
torsdag

Tivoli / Beethovens 9. symfoni – i fred og fællesskab

13. juni 2024 kl. 19:30

Tivoli Copenhagen Phil
Dirigent / Christoph Gedschold
Solister / Brit-Tone Müllertz, sopran / Sophie Haagen, mezzosopran /
Adam Frandsen, tenor / Jóhann Kristinsson, baryton
Kor / Kammerkoret Hymnia / Universitetskoret Lille MUKO / Kammerkoret Camerata

Beethoven / Symfoni nr. 9

BEETHOVENS 9. SYMFONI – I FRED OG FÆLLESSKAB

Beethovens symfoni nr. 9 er meget mere end en symfoni. Den er den ultimative musikalske opfordring til fred og fællesskab på jorden. ”Ode til glæden”, den majestætiske hymne i sidste sats, er kendt over hele verden og sågar udnævnt til EU’s officielle Europa-hymne! Men Beethovens symfoni var noget særligt helt fra begyndelsen – den største og mærkeligste symfoni, man nogensinde havde hørt. Men publikum elskede musikken, og det gør vi stadig. I år fylder symfonien 200 år, og det skal fejres!

“Ode til glæden” er så kendt, at den endda er optaget i Højskolesangbogen, så vi alle kan synge den. Selve symfonien er blevet opført ved store skelsættende begivenheder, som fx Berlinmurens fald. Beethovens manuskript til Symfoni nr. 9 er nu udnævnt til verdensarv.

Men Beethovens symfoni var imidlertid noget særligt helt fra begyndelsen. På trods af at Beethoven var fuldstændig døv, da han komponerede symfonien, formåede han at overgå sig selv. Symfoni nr. 9 er længere end nogen anden symfoni med flere medvirkende end hidtil. I symfonien medvirker et stort kor og fire sangsolister, det havde man aldrig set før. Måden, hvorpå Beethoven forener musikere og sangere til sidst i Friedrich Schillers digt Ode an die FreudeOde til glæden i ønsket om en bedre verden, er helt unik. Fra at være et abstrakt instrumentalværk bliver symfonien et værk med et budskab.

Symfonien bevæger sig fra mørke til lys. De tre første satser er instrumentale. Kor og solister kommer først ind i den ekstatiske 4. sats, hvor der synges om fællesskab, forsoning og om, hvordan glæden kan være den lille gnist, der skal få os til at ændre verden til det bedre. I Beethovens levetid var verden præget af uroligheder, og for Beethoven selv var det svært at tro på, at man gik mod en bedre fremtid. Men stræbe efter det skulle man. Symfonien blev en gigantsucces. Historien om uropførelsen, som Beethoven selv dirigerede, er legendarisk: Beethoven stod på dirigentpodiet, men musikerne havde aftalt kun at følge kapelmesteren og ikke den døve Beethoven, hvilket betød at de var færdige med værket før Beethoven. En af sangersolisterne måtte hive ham i frakken før han forstod, at symfonien var slut, og at publikum klappede begejstret. Det gør vi stadig, klapper begejstret over musikken og håbet. I år fylder symfonien 200 år, og det skal fejres!

Foto: Christoph Gedschold.
Credit: Alexandra Winter.

Arrangør: Tivoli

Detaljer
Dato: 13. juni 2024
Tid: 19:30
Begivenhed KategoriTivoli
Sted
Vesterbrogade 3
1630 København, Danmark