Indlæser Begivenheder
08
november
onsdag

Mesterstykker #2 – UDSOLGT

8. november 2023 kl. 17:00
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Copenhagen Phil
Chefdirigent / Toshiyuki Kamioka
Konferencier / Mathias Hammer

Musik / Mesterstykker fra hele verden bl.a. af Bernstein,
Dvorák, Mozart, Brahms, Strauss og Sibelius

MESTERSTYKKER #2 – UDSOLGT

Det bedste af det bedste! Det bliver en sand hitparade af indsmigrende melodier, brusende orkesterklange og inderlige øjeblikke, når Mathias Hammer fra Den Klassiske Musikquiz i samarbejde med Copenhagen Phil sammensætter et koncertprogram med højdepunkter fra den klassiske musiks skønneste værker.

Alle er inviteret med, når Copenhagen Phil fortsætter den succesfulde koncertrække med udpluk af suveræne Mesterstykker skrevet af alle tiders største komponister. Og hele følelsesregistret er repræsenteret i en koncert, der bevæger sig fra yndefuld klassisk elegance til storladne romantiske tårepersere og musikalske overraskelser. Chef­dirigent Toshiyuki Kamioka står på podiet, og flere af orkestrets egne musikere er solister i virtuose og smukke solokoncerter.

Koncertens veloplagte konferencier er Mathias Hammer, der med højt humør og gode historier om den store musik sørger for at sætte den rette stemning – og med indsigt og sans for musikalske fortællinger inviterer både garvede koncert­gængere og nye lyttere til en koncert med det bedste af det allerbedste.

Koncerten egner sig bedst fra 14 år og op.

Koncerten er støttet af Det Obelske Familiefond.

Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: ca. 1 time og 50 min. inkl. pause
Ingen koncertintroduktion før koncerten
Dørene lukkes præcis

Detaljer
Dato: 8. november 2023
Tid: 17:00
Begivenhed KategoriAfholdte koncerter
Sted
Nyvej 17
4573 Højby, Danmark
Arrangør
Arrangør navn: Copenhagen Phil