Tivoli Copenhagen Phil
Dirigent / Alexander Soddy
Solist / Nino Machaidze, sopran
Tjajkovskij / Romeo & Julie, ouverture
Tjajkovskij / ’Iolantas arie’ fra Iolanta
Tjajkovskij / Tatiana’s ’Letter scene’ fra Eugene Onegin
Massenet / ’Pleurez, mes yeux’ fra Le Cid
Dvorák / Rusalkas ‘Song to the moon’ fra Rusalka
Dvorák / Symfoni nr. 7
I FØLELSERNES VOLD – ARIER AF TJAJKOVSKIJ OG DVORÁK
Tjajkovskij og Dvorák udgør grundstammen i et program, der kalder på dybfølt kærlighedssang og storladen romantisk orkestermusik. Den georgiske sopran Nino Machaidze synger den blinde prinsesse Iolanta, den forblændede Tatiana og den længselsfulde Rusalka – tre forskellige operaer, der har forelskelse som fællesnævner.
Den georgiske sopran Nino Machaidze er uddannet på La Scala-operaen i Milano. Her sang hun sin første rolle i 2007, og året efter blev hun kendt internationalt, da hun debuterede ved Salzburgfestspillene sammen med Rolando Villazón. Siden blev hun også kendt for Puccinis La bohème, hvor hun optrådte med Anna Netrebko. Hun har for længst opnået stjernestatus.
Alexander Soddy er en britisk dirigent med karriere i Tyskland, hvor han er kunstnerisk chef for Nationaltheater Mannheim. Han har dirigeret ved en række store operahuse som Bayerische Staatsoper, Staatsoper unter den Linden og Metropolitan-operaen og er i dag kunstnerisk chef for Musikalische Akademie des Nationalorchesters Mannheim.
Den unge Tjajkovskij var besat af litteratur og teater, og hans besættelse blev ikke mindre, når de to kunstformer mødtes sublimt i værker af Shakespeare. Da en ven forslog ham at skrive et orkesterværk over Romeo & Julie, skabte han en musikalsk udgave af de følelser, som dramaet vakte i ham.
’Kærlighed gør blind’, lyder det gamle ord, men i Tjajkovskijs opera Iolanta er det omvendt. Her er det kærligheden, der giver prinsesse Iolanta synet tilbage; hendes far Kong René afholdt hende beskyttende fra omverden, men ridder Vaudemont bryder illusionen, og Iolanta får synet tilbage.
I operaen Eugene Onegin er Tatjana til gengæld ganske forblændet, da hun som ung pige møder verdensmanden Onegin fra storbyen. Han leger med hendes følelser, hun bliver ude af sig selv – og hun skriver et brev til ham, hvor hun blotter sine følelser og hele sin person. Også i Massenets opera møder vi en erobrer, Le Cid, dog en erobrer i mere end én forstand; som hærfører er han sejrrig, og som mand erobrer han Chimènes hjerte. Så enkel er handlingen dog ikke. Le Cid kommer til at dræbe Chimènes far i en duel. Hun må forbande ham, men da det er fransk opera, ender det alligevel med, at de to får hinanden. Den drilske kærlighed er også omdrejningspunktet i Dvoráks opera Rusalka fra 1901 – et rigtigt eventyr om en havfrue, der forelsker sig i en prins. Men for at han kan få øje på hende, bruger hun magi for at blive et menneske. Det lykkes, de forelsker sig og bliver gift, men magien er destruktiv, og hun må vende tilbage til sit vandrige.
Sidst på programmet er Dvorák symfoni nr. 7, som han komponerede i årene 1884-85. Her var han ikke blot kendt i sit hjemland, Tjekkiet, men en berømthed ude i den store verden. Særligt England viste ham stor interesse. London Philharmonic Society bestilte symfonien, og uropførelsen blev en succes.
Arrangør: Tivoli
Dørene lukkes præcis