Indlæser Begivenheder
20
november
søndag

HALV12 KAMMERKONCERT

20. november 2022 kl. 11:30
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

HALV12 KAMMERKONCERT

Copenhagen Phils musikere mødes på kryds og tværs i Halv12 kammerkoncerterne – og tætte musikalske forbindelser knyttes og forgrener sig ud i hele orkestret.

Denne søndag vil vi gerne invitere jer på en kronologisk tidsrejse fra renæssancen til romantikken. Vi har lavet et udpluk fra hver periode, som skal guide jer igennem musikkens næsten uendelige univers.

Tidsrejsen
Vi begynder med tre små værker, dels arrangeret og dels komponeret af orkestrets basunist, Brian Santero. Første værk er ”Sonata Pian’ e Forte” (1597) skrevet af Giovanni Gabrielli (1557-1612), som Santero har arrangeret. Herefter springer vi fra Venedig og 100 år frem til den franske barok, hvor vi vil præsentere ouverturen til operaen ”Cephale et Procris” (1694) af Elisabeth Jacquet de La Guerre (1665-1729), som Santero ligeledes har arrangeret. Det sidste i denne række er et originalt værk skrevet af Santero selv: ”Hommage to Händel” (1685-1759).

Det bringer os videre til wienerklasikken og Joseph Haydn (1732-1809), som er indbegrebet af denne periode, hvorfra vi vil opføre strygekvartetten med tilnavnet “Kejserkvartetten”, C-dur op.76 nr. 3 fra 1797. Vores tidsrejse ender i romantikken med Johannes Brahms’ (1833-1897) Klaverkvartet nr. 3 i c-mol (1875), der også til tider omtales som ”Werther Kvartetten”efter Goethes Den unge Werthers Lidelser. Et dejligt og vægtigt punktum på vores tidsrejse.

Vi glæder os til at se jer igen snart til en eventyrlig rejse gennem musikhistorien.

Program

Giovanni Gabrieli (1557-1612) / Sonata Pian e Forte

Elisabeth Jacquet de La Guerre (1665-1729) / Ouverture til ’Cephale et Proris’

Brian Santero (f. 1988) / Hommage to Händel (1685-1759)

Joseph Haydn (1732-1809) / Kejserkvartetten op. 76

Pause

Johannes Brahms (1833-1897) / Klaverkvartet nr. 3, c-mol

Musikere /
Jordi Rodriguez Cayuelas, violin / John Bak Dinitzen, violin / Gabriel Coxner, violin / Marie Louise Broholt Jensen, bratsch / Bernd Rinne, bratsch / Mathias Beyer-Karlshøj, cello / Halina Wigocka Wamberg, cello / Wiebke Vestergaard, cello / Signe Haugland, fagot / Luke Dempsey, trompet / Dan Kocurek, trompet / Brian Santero, basun / Thomas Ekman, horn / Tonni Hellebek, tuba / Christine Eggert, klaver / Kristoffer Nyholm Hyldig, klaver

Pris / 100 kr.
Medlem af Venneforeningen / 50 kr.
Unge under 25 år / Gratis adgang


Følg Halv12 på www.facebook.com/Halv12koncerter

Tak til / Copenhagen Phil og Copenhagen Phils Venneforening

Detaljer
Dato: 20. november 2022
Tid: 11:30
Begivenhed KategoriKoncerter
Sted
Vesterbrogade 59
1620 København,