Indlæser Begivenheder
04
marts
fredag

Afgørende øjeblikke #2

4. marts 2022 kl. 20:00
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

 

Copenhagen Phil
Dirigent / Ludovic Morlot
Fortæller / Helle Fagralid
Øvrige medvirkende / Johannes Held, baryton / Tanja Zapolski, klaver

Instruktør og manuskript / Rune David Grue
Podcast / Third Ear
Scenografi / Dark Matters

Robert Schumann:
– Ich hab in Traum geweinet
– Ich will meine Seele tauchen
– Am leuchtenden Sommermorgen
– Symfoni nr. 2
Steingrimur Rohloff / Schumann Fragmente (urpremiere)

AFGØRENDE ØJEBLIKKE #2
Schumann – en kunstner i frit fald

Fastelavnsmandag 1854. Gaderne i Düsseldorf vrimler med glade børn og voksne. På en bro over Rhinen står en mand og stirrer ned i det iskolde vand. Manden hedder Robert Schumann. Han er komponist, og om lidt springer han i floden.

Oplev en koncertforestilling om Schumanns kamp mod sit indre mørke, om kærligheden til hans elskede Clara og om det endelige sammenbrud. Historien fortælles af skuespiller Helle Fagralid og Copenhagen Phil. Musikken er af Schumann og et helt nyskrevet stykke musik af islandske Steingrimur Rohloff – komponeret for at tage over, hvor Schumann begyndte at tabe kampen mod det indre mørke.

Rune David Grue instruerer og har skrevet manuskriptet. Dark Matters indhyller koncertsalen i lys, og Third Ear varmer op til koncerten med en podcast samt laver lyddesign under koncertforestillingen.

Med Afgørende øjeblikke tager Copenhagen Phil publikum med på en rejse tilbage til en række historiske begivenheder med helt centrale udfald for nogle af alle tiders største komponisters liv, virke og værker. I en vekslen mellem musik, skuespil, sang, livepodcasts og visuals præsenteres både fortællingen om et menneske, en stor kunstner og dennes musik samt om den samtid, hvor musikken blev skabt – som en slags “lyden af historien”.

Afgørende øjeblikke blev i 2019 tildelt P2 Prisen Årets initiativ.

Afgørende øjeblikke støttes af Augustinus Fonden, William Demant Fonden, Spar Nord Fonden, Dansk Komponistforening og Statens Kunstfond.

Hør Third Ear’s podcast som optakt til koncerten:

Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. 2 timer
Dørene lukkes præcis
Overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobeafgift inkl. i prisen

Detaljer
Dato: 4. marts 2022
Tid: 20:00
Begivenhed KategoriAfholdte koncerter
Sted
Julius Thomsens Gade 1
1974 Frederiksberg C, Danmark
Arrangør
Arrangør navn: Copenhagen Phil