Indlæser Begivenheder
02
februar
torsdag

60 minutes of VETO

2. februar 2023 kl. 21:00

Veto / Troels Abrahamsen, vokal / David Krogh Andersen, guitar /
Mark Lee, keys / Jens Skov Thomsen, bas / Mads Hasager, trommer

Copenhagen Phil
Dirigent / Magnus Larsson
Arrangementer / Christian Balvig

60 MINUTES OF VETO

Copenhagen Phil går sammen med Veto for at præsentere det danske band i symfoniske rammer. Det sker onsdag den 2. februar 2023 i koncertsalen i det tidl. Radiohus på Frederiksberg, hvor spritnye soniske fortolkninger af Vetos store bagkatalog for første gang rammer lydmuren – med bandets medlemmer integreret i det store symfoniorkester.

Copenhagen Phil gør klar til at krydse musikalske klinger med medlemmerne i toneangivende Veto, der for første gang i flere år giver lyd fra sig. Superenergiske Veto med forsanger Troels Abrahamsens karakteristiske vokal i front er et band i konstant bevægelse med en altid stor interesse og nysgerrighed over for uprøvede musikalske veje og kunstneriske projekter. Denne gang smelter bandet sammen med det klassiske symfoniorkester og spiller helt nye symfoniske fortolkninger af velkendte Veto-numre – foruden en række sange, der aldrig tidligere er blevet spillet live. En unik mulighed for at opleve Veto i nye forklædninger, hvor energien fra bandets store lyd indsættes i nye fortællinger tilsat symfoniorkestrets uendeligt mange smukke og episke klangmuligheder.

Selv siger Veto:

Det har altid været vigtigt for os som band at udfordre vores egne rammer og arbejdsmetoder. Den store udfordring ved at spille med Copenhagen Phil bliver at få samlet det akustiske udtryk på aftenen, så vi og orkestret står som én samlet enhed. Det arbejde, som allerede er påbegyndt, skal forhåbentlig udmønte sig i en koncert, hvor vi får samlet de mangeartede udtryk fra vores bagkatalog til en total musikalsk oplevelse – både for publikum og optrædende. Vi er meget beærede over at få lov til at prøve vores materiale af i en helt ny kontekst og med et så fremragende orkester som Copenhagen Phil, og vi ser meget frem til koncerten.”

Veto har i mange år været placeret højt oppe på den danske rockstjernehimmel. Gruppen har udgivet syv albums, modtaget et hav af nomineringer foruden prisen som ‘Årets nye navn’ ved Danish Music Awards, en lang række Gaffa-priser, P3 Prisen i 2009 og havde i 2011 æren af at åbne Roskilde Festivalens Orange Scene.

Til rækken af Copenhagen Phils 60 minutes koncerter i starten af februar 2023 spiller også Tina Dickow fire udsolgte koncerter.

Koncerten støttes af Augustinus Fonden og Knud Højgaards Fond.

Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. 1 time 10 min
Dørene lukkes præcis
Overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobeafgift inkl. i prisen

Detaljer
Dato: 2. februar 2023
Tid: 21:00
Begivenhed KategorierKoncerter, Nyskabende
Sted
Julius Thomsens Gade 1
1974 Frederiksberg C, Danmark
Arrangør
Arrangør navn: Copenhagen Phil