Indlæser Begivenheder
24
marts
søndag

60 minutes of Stine Bramsen – FÅ BILLETTER

24. marts 2024 kl. 17:00
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Stine Bramsen
Copenhagen Phil
Dirigent / Thomas Bagwell
Arr. / Søren Møller, lead / Christian Balvig og Anders Malta

60 MINUTES OF STINE BRAMSEN – FÅ BILLETTER

Copenhagen Phil går sammen med en af Danmarks største og stærkeste kvindelige stemmer, når Stine Bramsen i marts møder symfoniorkestrets mange klassiske musikere – til en både super intim og fuldt ud storslået 60 minutes koncert.

Stine Bramsen har skiftet tilværelsen i succesfulde Alphabeat ud med en solokarriere på stålfaste egne ben. Nu er turen kommet til at sætte et klassisk symfoniorkester i stævne. Det sker med koncerten 60 minutes of Stine Bramsen, der vil byde på alt fra musikalsk vildskab med det helt store udtræk til fortrolige og sårbare øjeblikke indflettet i spritnye soniske og symfoniske fortolkninger.

Med en elektronisk duo og de mange klassiske musikere som musikalsk bagtæppe får Stine Bramsens univers et nyt take i samspil med et producerteam. Her lægges der i kakkelovnen til en både intim, powerful og overrumplende koncert med fuld smæk på alle instrumenter. Og ambitionerne er store, når den karismatiske og energiske sangerinde får nye udfoldelsesmuligheder – og ikke mindst nye muligheder for at indhylle sit eget univers i de klassiske instrumenters uendeligt mange smukke og episke klangmuligheder.

Stine Bramsen: “Det bliver en uforglemmelig oplevelse for mig personligt at synge mine sange i helt nye arrangementer og disse vanvittigt dygtige klassiske musikere i ryggen! Jeg føler faktisk, det er lidt af en milepæl i min karriere, som jeg glæder mig til at dele med publikum.”

Stine Bramsen udgav sidste år sit storroste første soloalbum i syv år, Blonde & Blank. Et album med stærke personlige og politiske statements, der taler direkte ind i den moderne kvindekamp, og som Gaffa tildelte 5 stjerner med ordene ”Et mageløst og modent soundtrack til den moderne kvindekamp.”

’60 minutes’ er Copenhagen Phils koncertrække, hvor toneangivende rytmiske artister møder symfoniorkestret og præsenterer deres musik i helt nye sammenhænge indhyllet i de klassiske instrumenters uendeligt mange smukke og episke klangmuligheder. Tidligere har ’60 minutes’ præsenteret kunstnere som Tina Dickow, When Saints Go Machine, Søren Huss, Mew, Nikolaj Nørlund, Christopher, Peter Sommer og Veto og mange flere.  

Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. 65 min
Dørene lukkes præcis
Overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobeafgift inkl. i prisen

Detaljer
Dato: 24. marts 2024
Tid: 17:00
Begivenhed KategoriAfholdte koncerter
Sted
Julius Thomsens Gade 1
1974 Frederiksberg C, Danmark
Arrangør
Arrangør navn: Copenhagen Phil