Indlæser Begivenheder
22
marts
fredag

60 minutes of Emma Sehested Høeg – UDSOLGT

22. marts 2024 kl. 18:00
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Emma Sehested Høeg
Copenhagen Phil
Dirigent / James Sherlock
Arr. / Christian Balvig, lead / Søren Møller og Anders Malta

60 MINUTES OF EMMA SEHESTED HØEG – UDSOLGT

Emma Sehested Høeg tager på en ny glamourøs musikalsk superrejse sammen med symfoniorkestret Copenhagen Phil, når den danske popdiva præsenterer både velkendte og nye sange i helt nye symfoniske rammer. Alene i spotlight – foran de mange klassiske musikere.

Der er lagt i støbeskeen til et match made in heaven, når superstjernen Emma Sehested Høeg og Copenhagen Phil slår pjalterne sammen og præsenterer koncerten 60 minutes of Emma Sehested Høeg, der folder hendes alsidige, melodiske og romantiske popmusik ud i dens fulde potentiale. Siden sin debutkoncert på Vega i foråret 2023 har der været fuld fart på karrieren for Emma Sehested Høeg. Denne aften er turen nået til at afprøve nye grænser i samspil med Copenhagen Phil og komponist Christian Balvig i den historiske koncertsal i det tidligere Radiohus på Frederiksberg.

Det har altid… altid (!) været min store drøm at få lov til at stå med et symfoniorkester med min egen musik. Det kan slet ikke beskrives, hvor meget jeg glæder mig. Enhver musiker ville da ønske, at man kunne få lov at skrive til et kæmpe orkester. Det må, udover den ring jeg har fået af min mormor, være en af de allerbedste gaver jeg nogensinde har fået. Og nu vil jeg selvfølgelig prøve sammen med orkestret, Viktor og Rasmus og ‘How To Kill a Dog’ at give publikum en gigantisk gave tilbage!” siger Emma Sehested Høeg.

Emma Sehested Høeg er for tiden på alles læber som en af de stærkest lysende stjerner på landets film-, teater- og musikscener. Et helt unikt, energisk og musikalsk supertalent, der ikke lader sig definere af genrer, men forfører publikum ind i sit dragende, storladne og flamboyante univers i krydsfeltet mellem musik og performance – der på én og samme tid appellerer bredt folkeligt på et dybt avanceret kunstnerisk plan.

’60 minutes’ er Copenhagen Phils koncertrække, hvor toneangivende artister fra den rytmiske scene møder det klassiske orkester, skaber nye symfoniske fortolkninger og nedbryder barrierer – og ikke mindst inviterer et nyt publikum ind i den klassiske koncertsal. Tidligere har artister som bl.a. Tina Dickow, Veto, Den Sorte Skole, When Saints Go Machine, Christopher, AvAvAv, Oh Land, Efterklang og Mew skabt musikalsk magi med Copenhagen Phil.

Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. 85 min uden pause
Dørene lukkes præcis
Overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobeafgift inkl. i prisen

Detaljer
Dato: 22. marts 2024
Tid: 18:00
Begivenhed KategoriAfholdte koncerter
Sted
Julius Thomsens Gade 1
1974 Frederiksberg C, Danmark
Arrangør
Arrangør navn: Copenhagen Phil