Nyhedsbrev # 21 / April 2013 afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester
Konservatoriets Koncertsal Foto: Nikolaj Lund 560 KB

Ny sæson præsenteret

Orkestrets nye sæsonprogram er netop blevet offentliggjort, og abonne­ments­salget er i fuld gang. Den nye sæson byder på et væld af spændende koncerter med store danske og inter­nationale solist­er og dirigenter i et bredt symfonisk repertoire – samt fire 60 minutes koncerter i samarbejde med kunstnere på tværs af genrer. Alle kon­certer kan ses på vores hjemme­side, hvor det også er muligt at læse biogra­fi­er om alle medvirkende.
Abonnementsalget er startet. For at blive abonnent skal der købes billetter til minimum fire koncerter. Herved opnås 20% rabat på alle billetter.
Løssalget går i gang den 3. juni.

Storslået opsætning af Sacre

En af det 20. århundredes mest revolutionerende balletter, Stravinskijs Le Sacre du Printemps, fylder 100 år. Det fejrer Copenhagen Phil, Dansk Dan­seteater, Dansehallerne og Østre Gasværk Teater d. 27.-29. april med en storslået op­sæt­­ning på Østre Gasværk. 200 skolebørn fra hele Sjælland har i dette skoleår arbej­det med balletmusikken og medvirker nu i opsæt­ningen af et af kulturhistoriens største og mest skel­sættende værker sammen med Dansk Danseteaters 12 interna­tionale dansere og orkestrets 70 musikere.

Beethoven åbner sæson 2013/2014

Vi glæder os til at åbne dørene til sæson 2013/2014 den 27. september i Konservatoriets Koncertsal – hvor chefdirigent Lan Shui står i spidsen for en af sæsonens helt store koncert­er med Beet­hovens første og sidste symfonier: Symfoni nr. 1 samt den storslåede og sjældent spillede 9. sym­foni med Klara Ek (sopran), Elisabeth Jansson (mezzosopran), Thomas Cooley (tenor), Derek Welton (bas), Ars Nova og Det Lettiske Radiokor.
Over halvdelen af de 1070 billetter er allerede solgt.
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2018