Vi har brug for jer!! afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

Kære medlemmer af Venneforeningen
for Tivoli og Copenhagen Phil

NU har vi virkelig brug for jer!!!

Som I sikkert har læst i dagspressen, truer den klassiske vulkan med et voldsomt udbrud (Politikens musikredaktør Thomas Michelsens ord).
Kulturminister Mette Bock har i en kronik i Jyllands-Posten luftet forskellige ideer – blandt dem en rabiat omlægning af ”orkesterlandskabet”, således at DRs ensembler flyttes ud af DR, og at Copenhagen Phil bliver nedlagt. Man kan læse hele Mette Bocks kronik her
Det er nok den alvorligste af mange truende situationer, orkestret har været i.
Alex Ahrendtsen (DF) følger i Politiken op med at mene, at der er overkapacitet i hovedstaden, efter Copenhagen Phil begyndte at spille i Konservatoriets Koncertsal. Han ved tilsyneladende ikke, at orkestret altid har haft nogenlunde det antal koncerter i Københavnsområdet, som det har i dag. Desuden er det hans idé at lade det nedlagte Under­hold­nings­orkester overtage nogle af de forpligtelser, Copenhagen Phil har nu.
Jeg håber, I vil være med til at kæmpe for Copenhagen Phil – på facebook, i jeres bagland og ved at deltage i den under­skrift­indsamling, orkestret har iværksat – og både skrive under samt sende videre ud i jeres omgangskreds.
Hvis I har brug for at vide noget mere konkret om orkestrets drift, så mail endelig tilbage med spørgsmål til mig på:
Vi håber, I vil hjælpe!
Mvh
Elsebet Speyer.
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2018