Nyhedsbrev // Verdensviolinist // Julekoncert // Nytårskoncert // 60 minutes afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester
Lørdag den 19. november kl. 16 vend­er et af vio­lin­sce­nens store inter­na­tio­nale nav­ne, Baiba Skride, til­bage til Copen­ha­gen Phil – den­ne efter­mid­dag som solist i Pro­ko­fievs char­me­ren­de and­en vio­lin­kon­cert. Et værk, der vir­tu­ost bland­er rus­sisk folke­musik med span­ske kryd­de­rier. Hør selv, når den let­ti­ske stjer­ne­vio­li­nist for­før­er alle med sit smit­tende spil.
På dirigentpodiet står Toshiyuki Kami­oka for før­ste gang i rol­len som chef­diri­gent for orkestret. Kamioka har tidligere dirigeret Copenhagen Phil til stor begejstring hos både anmeldere, publikum og musikere. Han tiltræder som chef­dirigent for en fire-årig periode.
BILLETTER.
Ingen jul uden Juleoratoriet. Én af julens faste tra­di­tioner er Copenhagen Phils opførelser af netop dette værk – som er et af Bachs aller­bedste værker for solister, kor og orkester. I år med et hold unge, fremadstormende solister og hele Københavns Drengekor.
Københavns Domkirke danner igen ramme om fortællingen om jesubarnets fødsel, om hyrderne på marken og alle de kendte scener fra juleevangeliet. Alt det sætter Bach i musik og opfører ved gudstjenester i 1734-35.
Ebbe Munk dirigerer, og koncert­erne finder sted den 16. december kl. 19:30 og den 17. december kl. 17.
Copenhagen Phil skyder den 13. januar 2017 nytåret i gang på festligste vis i Konservatoriets Koncertsal. Vi præsenterer et væld af forrygende musikalske overraskelser med en af Danmarks allerstørste stemmer, Inger Dam-Jensen, og med skuespiller og barytonsanger Joachim Knop som syngende konferencier (kendt fra filmen Anja og Viktor samt musicalen Elsk mig i nat).
Sammen markerer de nytåret med musikalsk magi af bl.a. Mozarts Tryllefløjten, Bizets Carmen, Donizettis Don Pasquale og Bernsteins West Side Story.
Vi er klar med mere musik til orkestrets 60 minutes festival i februar 2017, hvor det danske upcoming band Lowly nu føjes til plakaten.
Lowly gjorde sig for alvor bemærket på Spot Festival i 2015, da de blev signet af det britiske pladeselskab Bella Union – som huser internationale navne som Fleet Foxes, Father John Misty og Beach House.
Ved koncerten den 10. februar præsenterer Lowly spritny musik fra debutalbummet Heba, der udkommer på koncertdagen. Lowly slår således følgeskab med Mew og When Saints Go Machine på årets 60 minutes festival. Billetsalget til koncerten med Lowly er netop startet.

Andre kulturtilbud

Dansk Danseteater præsenterer VALS i januar 2017 – to visuelt medrivende værker af to af den internationale dansescenens mest fremtrædende koreografer.
Den spanske multikunstner Marcos Morau er pt en af Europas mest eftertragtede, moderne koreografer. I VALS dykker han ned i den klassiske musik og udforsker Strauss og Sibelius. Amerikanske Stephen Shropshire (tidl. kunst­ne­risk leder af Noord Nederlandse Dans i Holland) står for aftenens andet værk KNOT. Her undersøger han sagnet om den gordiske knude som symbol på vores kamp for at løse livets grundvilkår som ensomhed og fællesskab. KNOT danses til nykomponeret musik af lyd-designeren Chris O’Connor – en af New Zealands mest spændende, nulevende komponister.
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2018