Nyhedsbrev / Store talenter / Ny skuespiller / Prismodtager afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester
I morgen lørdag den 17. september kl. 16 har vi besøg af orkestrets frem­ad­storm­ende 1. gæstedirigent Santtu-Matias Rouvali og danske Jens Elvekjær – og spiller musik af Sjosta­kovitj og Tjajkovskij.
30-årige Rouvali er netop udnævnt som chef­diri­gent for Göte­borg Symfoniorkester. Og som om det ikke er nok, er han også chefdirigent for Tampere Symfoni­orke­ster og rejser verden rundt for at dirigere nogle af verdens bedste orkestre. Vi glæder os til, han igen står scenen i front for Copenhagen Phil, som han siden sæson 2013/2014 regel­mæs­sigt har diri­ge­ret som 1. gæste­diri­gent – og som han i 2011 havde sin Danmarksdebut med.
Koncerten indledes med premieren på 4’33 Phil – et nyt mini­koncertformat, hvor seks komponister dedikerer et værk til hver sin musiker i løbet af sæsonen. Denne eftermiddag spil­ler violinist Idinna Lützhøft værket Profeti af Li Ying Wu.
Santtu-Matias Rouvali Foto: Kaapo Kamu 550 KB
Santtu-Matias Rouvali
Sæson 2016/2017 er netop skudt i gang. Det skete sidste fredag, hvor vi inviterede bag om Prokofievs Romeo og Julie med Benedikte Hansen i front som historiefortæller.
Den 22. april 2017 spiller vi næste bag om musikken koncert – det sker med Olaf Johannesen i spidsen for Stravinskijs epoke­gørende ballet Le Sacre du Printemps. Koncertens op­rind­e­lige fortæller, Jesper Christensen, er desværre blevet for­hindret af en større filmoptagelse.
Olaf Johannesen er især kendt for sin medvirken i tv-serien Borgen, hvor han spillede statsminister Kristian Kamper. På Det Kgl. Teater har han været fastansat i 10 år, og han har bl.a. modtaget tre Reumert priser, flere mindelegater samt Dannebrogordenen.
Olaf Johannesen
Co­pen­ha­gen Phil har fun­det tre af Haydns og Mozarts mest sprud­len­de værk­er frem og tag­er den 21.-23. sep­tem­ber 2016 ud på Sjæl­land. Kon­cert­en kan op­lev­es på Val­le­kil­de Høj­sko­le (21. sep.), Osted Fri- og Efter­skole (22. sep.) samt i Sorø Klo­ster­kir­ke (23. sep.). Orke­stret spil­ler uden diri­gent, men lad­er kon­cert­me­ste­ren sty­re slag­ets gang i mu­sik af Mo­zart og Haydn – helt som man gjor­de på de to kom­po­nist­ers tid.
Solo­cel­list Richard Krug er solist i én af Haydns aller­bed­ste solo­kon­certer – cellokoncert nr. 2.
Læs mere om Vallekilde / Osted / Sorø
Richard Krug
Oplev suset fra hele 100 mand på scenen, når vi den 28. oktober præ­sen­te­rer det enor­me orke­ster­værk, Daphnis og Chloé. Her er hele den store orke­ster­­palet i brug, når Ra­vel ma­ler sar­­te far­­ver, fine natur­­stem­­ning­er – og lader tone­­male­riet kul­mi­nere i vild ek­sta­se i sit stør­ste værk for orke­ster.
Før pausen modtager det unge danske ta­lent, Kirstine Schneider, orke­strets Ud­vik­lings­fonds Pris og op­træder som solist i Esa-Pekka Salonens violinkoncert.
Kirstine Schneider Pressefoto 3456×5184
Kirstine Schneider

…andre kulturtips

Dansk Danseteaters forestilling Vals har inspireret den spanske multikunstner og koreograf Marcos Morau (kunstnerisk leder ved La Veronal i Spanien) til at mikse dans, lyd, musik og scenebilleder i aftenens første værk. Morau dykker ned i den klassiske musik og udfordrer nysgerrigt de største valse i historien – hele vejen fra Tjajkovskij til Strauss.
Amerikanske Stephen Shropshire (tidl. kunstnerisk leder af Noord Nederlandse Dans i Holland) står for aftenens anden del. Med sit kraftfulde bevægelsessprog undersøger Shropshire menneskelige ritualer og eksistentielle grundvilkår som ensomhed og fællesskab.
14.-22. januar 2017 / Takkelloftet / Det Kongelige Teater
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2018