English Copenhagen Phil



Mario Venzago
Luk

Mario Venzago

Den schweiziske mesterdirigent Mario Venzago er i dag chefdirigent og musikchef for Bern Symphony Orchestra samt tilknyttet Tapiola Sinfonietta i Finland.

I sin egenskab af at være både chefdirigent og general-musikdirektør har Mario Venzago stået i spidsen for Musikkollegium Winterthur, Philharmonic Orchestra i Heidelberg, Deutsche Kammerphilharmonie Frankfurt (i dag Bremen), Graz Opera og Graz Philharmonic Orchestra, Basel Symphony Orchestra, Basque National Orchestra i San Sebastian, Göteborg Symfoniorkester samt Indianapolis Symphony Orchestra. Fra 2000 til 2003 var han kunstnerisk leder af Baltimore Summer Fest – og fra 2010 til 2014 chefdirigent for Royal Northern Sinfonia.

Før Venzago gik ind i dirigentfaget, var han en fremragende koncertpianist ved Radiotelevisione Svizzera i Schweitz med bl.a. solooptrædener i hele Europa.

Mario Venzago har dirigeret verdens førende symfoniorkestre herunder Berliner Filharmonikerne, Leipzig Gewandhaus Orchestra, orkestrene i Philadelphia og Boston, London Philharmonic Orchestra, Orchestre Philharmonique de Radio France, Filarmonica della Scala og NHK Symphony Orchestra. Han er regelmæssigt gæstedirigent hos internationalt anerkendte orkestre som det finske radiosymfoniorkester, DR SymfoniOrkestret, Göteborg Symfoniorkester og Netherlands Philharmonic Orchestra samt prestifyldte kammerorkestre som Tapiola Sinfonietta og Orchestre de Chambre de Lausanne.

Flere af hans cd-udgivelser har vundet internationale priser såsom Grand Prix du Disque, Diapason d’or og Edison Award.