Copenhagen Phil
Chefdirigent / Christoph Gedschold
Solist / David Munk-Nielsen, klaver
Mozart / Klaverkoncert nr. 23
Mahler / Symfoni nr. 5
Med gæstende musikere fra
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
MAHLERS 5.
Mahlers helt igennem eminente mesterværk – hans brusende og højtelskede symfoni nr. 5 – står øverst på menuen på en aften, hvor Copenhagen Phil udvides af morgendagens mest talentfulde musikere, og scenen fyldes til bristepunktet. I spidsen for hele herligheden står Copenhagen Phils nye chefdirigent, Christoph Gedschold.
Gustav Mahler var på toppen af karrieren, da han komponerede sin mægtige symfoni nr. 5. Det bjergtagende storværk rummer hele komponistens ydre og indre verden: Fra det skæbnesvangre til sorg, afmagt, folkeliv og den berusende forelskelse i hustruen Alma. Kærligheden bliver udtrykt i symfoniens berømte, passionerede og elskede 4. sats – med strygernes og harpens hjertegribende ømhed.
Ved koncerten er det unge pianisttalent fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, David Munk-Nielsen, solist i Mozarts udtryksfulde klaverkoncert nr. 23 – en af komponistens mest elskede klaverkoncerter overhovedet.
Koncerten er støttet af Augustinus Fonden.
Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Dørene lukkes præcis
Overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobeafgift inkl. i prisen