Indlæser Begivenheder
07
marts
søndag

60 minutes of The Savage Rose / FÅ BILLETTER

7. marts 2027 kl. 16:00

60 MINUTES OF THE SAVAGE ROSE / FÅ BILLETTER

I 2027 fylder The Savage Rose 60 år. Seks årtier efter begyndelsen står Annisette og bandet fortsat som en af de mest levende og nyskabende kræfter i dansk musik. Jubilæet markeres med en særlig udgave af Copenhagen Phils koncertformat 60 minutes, hvor The Savage Roses musik møder symfoniorkestrets klangverden i nye arrangementer skabt særligt til lejligheden.

Når The Savage Rose indtager scenen sammen med Copenhagen Phil, bliver det et kunstnerisk møde mellem to stærke musikalske traditioner. Både velkendte sange og nyere materiale får lov til at udfolde sig i nye klanglige landskaber, mens musikkens særlige nerve, styrke og nærvær bevares.

“Når vores musik møder symfoniorkestret, åbner der sig nye dimensioner, der tager både os og publikum ud på en musikalsk rejse gennem historierne og billederne i musikken,” fortæller Annisette

Forbindelsen til den klassiske musik har været en del af bandets DNA siden begyndelsen. Thomas og Anders Koppel bragte den klassiske tradition med ind i et musikalsk univers, der også hentede inspiration fra rock, jazz, soul og folkemusik. I mødet med Copenhagen Phil føres denne arv videre i nye symfoniske fortolkninger.

“I The Savage Rose har vi aldrig bundet os til én bestemt musikgenre. Vi har altid været drevet af nysgerrigheden og kærligheden til musikken. Sådan var det også, da vi blev bedt om at skabe musikken til Flemming Flints Dødens Triumf for Den Kongelige Ballet. Det blev vidunderlig og folkelig nyklassiker, som stadig lever i dag,” siger Annisette.

The Savage Rose
Copenhagen Phil
Dirigent / Nikolai Bøgelund
Arr. / Nikolai Kornerup

Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. 70 minutter
Dørene lukker præcis
Drikkevarer, overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobeafgift inkl. i prisen

Detaljer
Dato: 7. marts 2027
Tid: 16:00
Begivenhed Kategorier60 minutes, Koncerter
Sted
Julius Thomsens Gade 1
1974 Frederiksberg C, Danmark
Arrangør
Arrangør navn: Copenhagen Phil