Indlæser Begivenheder
04
marts
torsdag

60 minutes of Mona Moroni

4. marts 2027 kl. 18:00

60 MINUTES OF MONA MORONI

Når Mona Moroni træder ind i Konservatoriets Koncertsal til marts næste år, er det med sit karakteristiske univers af melankolsk pop, stærke følelser og præcise produktioner – nu foldet ud i stor skala med et helt symfoniorkester i ryggen. Resultatet bliver en koncertoplevelse, hvor sangene på én og samme tid bliver større, mere skrøbeligere og mere intense. 

Den 4. marts 2027 mødes to musikalske verdener, når Mona Moroni og Copenhagen Phil går sammen om en helt særlig koncert, hvor elektroniske teksturer og akustiske instrumenter smelter sammen, og hvor hver sang får lov at ånde i nye arrangementer skabt specifikt til lejligheden.

Mona Moroni har uden store armbevægelser markeret sig stærkt på den danske musikscene de seneste år. Særligt evnen til at balancere det intime og det storladne har skabt grundlaget for en række succesfulde koncerter bl.a. flere udsolgte aftener i DR Koncerthuset i februar 2026.

Universet kredser om identitet, relationer og det, der ikke altid kan siges højt – og netop dét spændingsfelt får nye dimensioner i mødet med orkestrets store, organiske klang. Publikum kan se frem til en koncert, hvor både velkendte sange og helt nyt materiale får nyt liv i symfoniske rammer.

Et af de nye numre opstod faktisk i tiden omkring de første prøver med Copenhagen Phil. Vi kunne mærke, at det begyndte at påvirke måden, vi skrev på – pludselig tænkte vi mere i rum, i dynamik, og i hvordan en sang kan vokse og folde sig ud sammen med mange musikere. Det var en kæmpe inspiration.”   Mona Moroni

Mona Moroni
Copenhagen Phil
Dirigent / tbc
Arrangør / Christian Balvig

Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. 70 minutter
Dørene lukker præcis
Drikkevarer, overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobeafgift inkl. i prisen

Detaljer
Dato: 4. marts 2027
Tid: 18:00
Begivenhed Kategorier60 minutes, Koncerter
Sted
Julius Thomsens Gade 1
1974 Frederiksberg C, Danmark
Arrangør
Arrangør navn: Copenhagen Phil