PM. Copenhagen Phil. Flash mob og løssalgsstart facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

Flash mob på YouTube

Den 2. maj lavede Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil en flash mob på Københavns Hovedbanegård i anledning af offentliggørelsen af sæsonprogram 2011 / 2012. Vi har fået meget positiv opmærksomhed omkring eventen, som orkestrets musikere nød i fulde drag – og havde lyst til at gentage i hele byen.
Flash mob’en blev filmet af Super16 og er nu færdigredigeret. Vi er derfor glade for nu at kunne dele oplevelsen med alle: Ravels Bolero i en forkortet flash mob version.

Løssalget starter

På mandag den 30. maj starter løssalget for sæson 2011 / 2012. Abonnementsbilletter har været i salg siden påske – og salget går forrygende.

Blandt nogle af sæsonens store hits kan nævnes:
30. september, hvor sæsonen åbnes med vores nye 60minutes koncertformat. 60minutes of HEAT står i tangoens tegn og har bratschisten Maxim Rysanov som solist i Benjamin Yusupovs Viola Tango Rock Concerto, hvor der indgår et ægte tango-optrin. Også Bernsteins Mambo vil lyde i Konservatoriets Kon-certsal, hvor Lan Shui er dirigent. Før koncerten er der support med Sjællands Strygekvartet og Paolo Russo, og efter koncerten byder TangoPoetry op til dans i tangosalonen.
25. november, hvor Toke Møldrup er solist i Dvoraks Cello-koncert dirigeret af den unge finske Santtu-Matias Rouvali.
27. januar, hvor Sergej Krylov er solist. Programmet byder bl.a. på Tjajkovskijs Romeo og Julie og Cesar Francks symfoni i d-mol. Dirigent er Dmitrij Kitajenko.
1., 4., 8. og 11. februar, hvor Brahms-festivalen løber af stablen med hhv. Martin Helmchen, Lars Vogt, Andreas Brantelid og Vadim Repin som solister og Cristian Mandeal som dirigent.
17. april, hvor bl.a. Berlioz’ Symphonie Fantastique ledes af Lan Shui. Solisten vil være orkestrets eventuelle nye koncert-mester eller én af de tre eksisterende.
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019