PM. Sæsonåbning for Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

Festlig sæsonåbning

Sidste fredag i september starter Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phils sæson 2012 / 2013, når orkestret igen er tilbage i Konservatoriets smukke Koncertsal. Denne aften med den armenske stjerneviolinist, Hrachya Avanesyan, som solist i Carl Nielsens Violinkoncert, chefdirigent Lan Shui og med Beethovens storladne 7. symfoni.
International stjernesolist
Armenske, Hrachya Avanesyan, er denne aften solist i Carl Nielsens Violinkoncert – et værk, som han kender bedre end mange andre. I 2008 deltog han i den prestigefyldte danske Carl Nielsen Konkurrence, hvor hans imponerende version af værket skaffede ham både råb, pift og en førstepris. Og da han året efter spillede kammermusik i Frederiksværk, blev publikum nærmest væltet omkuld – også violinprofessor Tutter Givskov: ”Bortset fra gamle Oistrakh og Isaac Stern har jeg aldrig hørt noget lignende. Han spiller bare så godt. Sådan skal en violin lyde!” Herefter tog en international karriere fart, og i løbet af de senere år har Avanesyan optrådt som solist med mange store orkestre som bl.a. BBC National Orchestra of Wales, Lisbon Metropolitan Orchestra og Tokyo Metropolitan Symphony Orcehstra. Avanesyan betragtes i dag som en af de mest inspirerende kunstnere i sin generation.
Chefdirigent med fart på
Chefdirigent, Lan Shui, står i spidsen, og når han dirigerer aftenens hovedværk – Beethovens 7. symfoni – går han på jagt efter den gamle klang og det oprindelige og hurtigere tempo. Musikerne spiller tilmed på sjældne originale instrumenter: Naturtrompeter, -horn, og -basuner og originale pauker med mere ”trommelyd” end moderne pauker. Beethoven viser med sin symfoni nr. 7 med hamrende munterhed, at klassisk musik er rytmisk. Den store komponists symfonier med Lan Shui som dirigent er blevet orkestrets speciale – kom ind og hør hvorfor.
Nyt boble-værk
Aftenen starter med det lille værk, Bubbles, af den helt unge danske komponist, Pernille Louise Sejlund. Værket er inspi­reret af bobler, der vægtløse flyver rundt med tynde regnbue­hinder, som pludselig brister. Undervejs i værket svæver sæbebobler ud i koncertrummet.
Avanesyan er solist i Nielsens Violinkoncert – samme værk, som skaffede ham førsteprisen i Carl Nielsen Konkurrencen.
BEETHOVEN OG NIELSEN
28. september kl. 19:30 / Konservatoriets Koncertsal
Dirigent / Lan Shui
Solist / Hrachya Avanesyan, violin
Pernille Louise Sejlund / Bubbles
Nielsen / Violinkoncert
Beethoven / Symfoni nr. 7
Billetter / www.billetten.dk og www.copenhagenphil.dk / Pris: 180-360 kr. / Unge u. 25 år 50% rabat
Koncerten spilles også den:
26. september kl. 19:00 / Maribo Hallen
27. september kl. 19:30 / VU-Hallen, Vordingborg
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019