PM. Brahms Festival med Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

Brahms-festival

For første gang nogensinde præsenterer
Sjællands Symfoni­orkester / Copenhagen Phil
en Brahms Festival.

Ideen om at spille alle fire Brahms’ symfonier kommer fra orkestrets 1. gæstedirigent, Cristian Mandeal. Mandeals kompe­tence inden for det 19. århundredes musik, og særligt for Brahms, er ubestridelig – og den store dirigent leder da også alle koncerterne under festivalen. Resultatet er en koncentre­ret og flot Brahms festival, der løber af stablen den 1., 4., 8. og 11. februar 2012 i Koncertsalen i Tivoli og i Konservatoriets Koncertsal.

Stjerne-solister

Foruden Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phils opførelser af Brahms’ fire symfonier, får festivalen besøg af hele fire store solister.
1. februar: Martin Helmchen
Den 1. februar er Martin Helmchen solist i Brahms’ storladne 2. klaverkoncert – en koncert, hvor han samtidig får sin Skandinavien-debut. Martin Helmchen er et af verdens nye stortalenter. Og hans talent på tangenterne er uovertruffent. Han er født i Berlin i 1982 og blev for få år siden opdaget af kollegaen, Lars Vogt. Han har modtaget betydningsfulde priser som ECHO Klassik samt Credit Suisse Young Artists Award og har fornylig haft debut med orkestre som Berliner Filharmonikerne, Wiener Filharmonikerne, London Philharmonic og City of Birmingham Symphony Orchestra
4. februar: Lars Vogt
Den 4. februar er netop Lars Vogt solist i Brahms klaver­koncert nr. 1 – koncerten med den majestætiske åbningssats. Lars Vogt er en eminent international kunstner med en aktiv solokarriere. Han er tidligere ‘huspianist’ hos Berliner Filharmonikerne og var i 2003 den første, der blev tildelt orkestrets titel “Pianist in Residence”. Han fik sit interna­tionale gennembrud som 20-årig i 1990 i den internationale pianistkonkurrence i Leeds. Siden har han været solist med verdens førende orkestre som bl.a. Berliner Filharmonikerne, Birmingham Symphony Orchestra, London Symphony Orchestra, Royal Concertgebouw, Orchestre de Paris, Wiener Filharmo­nikerne og New York Philharmonic.
8. februar: Vadim Repin
Den 8. februar er Vadim Repin solist i Brahms violinkoncert – et værk, der på Brahms’ tid blev anset for uspillelig, men i dag er et must for alle violinister. Og kun få spiller den så ubesværet flydende som Vadim Repin. Repin spillede som bare 5-årig sin første koncert og vandt som 16-årig, som den yngste nogensinde, den mest prestigefyldte og krævende violinkonkur­rence i verden, The Queen Elisabeth Competition. Siden da har Repin været solist med verdens største orkestre bl.a. Berliner Filharmonikerne, New York Philharmonic, London Symphony Orchestra, Los Angeles Philharmonic og Royal Concert­gebouw. I februar 2010 fik han Frankrigs mest prestigefyldte musikalske pris, Victoire d’Honneur, for hans livslange dedikation til musik, og i december 2010 blev han tildelt Chevalier de l’Ordre des Arts et Lettres.
11. februar: Vadim Repin & Andreas Brantelid
Vadim Repin er også solist den 11. februar, hvor han sammen med det danske stortalent, Andreas Brantelid, spiller Brahms dobbeltkoncert for violin, cello og orkester – et værk, der i musikmiljøet betragtes som én af de største dobbeltkoncerter.
Andreas Brantelid er ét af Danmarks unge førende cello­talenter. Han er født i 1987 og er trods sin unge alder allerede godt på vej mod en international karriere som en af Skandinaviens førende cellister. Han er bl.a. medlem af Lincoln Centre Chamber Music Society i New York, hvor han regelmæssigt giver koncerter, og fra 2008 til 2010 medvirkede han i BBCs New Generation Artists program.
BRAHMS FESTIVAL
Dirigent / Cristian Mandeal
1. februar kl. 19:30 / Koncertsalen i Tivoli
Solist / Martin Helmchen, klaver
Brahms / Klaverkoncert nr. 2
Brahms / Symfoni nr. 1
4. februar kl. 19:30 / Koncertsalen i Tivoli
Solist / Lars Vogt, klaver
Brahms / Klaverkoncert nr. 1
Brahms / Symfoni nr. 3
8. februar kl. 19:30 / Konservatoriets Koncertsal
Solist / Vadim Repin, violin
Brahms / Violinkoncert
Brahms / Symfoni nr. 2
11. februar kl. 19:30 / Konservatoriets Koncertsal
Solist / Vadim Repin, violin & Andreas Brantelid, cello
Brahms / Dobbeltkoncert
Brahms / Symfoni nr. 4
Billetter / 160-325 kr. / Unge u. 25 år 50% rabat / Studerende 60 kr. v. indgangen / www.billetten.dk
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019