Nyheder

NYT ORKESTERAKADEMI

Copenhagen Phil er klar med det næste ambitiøse projekt: Et internationalt orkesterakademi – det første af sin slags i Danmark. Det har længe været orkestrets vision at skabe et ungt og dynamisk studiemiljø og bygge bro mellem de professionelle symfoniorkestre, musikkonservatorierne og talentfulde unge musikere. Efter ihærdigt arbejde er det nu lykkedes, og i oktober 2022 bliver Lumbye Akademiet en realitet ud fra et ønske om at styrke hele det klassiske danske musikliv og forme Danmarks musikalske fremtid. Målet er at forberede akademisterne på en fremtid som orkestermusikere og skabe en øget kvalificeret ansøgerskare til gavn for samtlige symfoniorkestre i Danmark.
Den Danske Forskningsfond har muliggjort grundlæggelsen af Lumbye Akademiet. Læs mere

COPENHAGEN PHIL TIL WIEN

Den 26. september 2022 rejste vi til den klassiske musiks højborg for at åbne Jeunesse Musicales sæson i den smukke og historiske koncertsal Wiener Musikverein fra 1870. Hjemsted for ét af verdens absolut førerende symfoniorkestre, Wiener Filharmonikerne. Ved gæstekoncerten stod Christoph Gedschold på dirigentpodiet og ledte Carl Nielsens Helios Ouverture (som for første gang nogensinde blev spillet i Wiener Musikverein), Julia Hagen som solist i Schumanns cellokoncert samt Beethovens symfoni nr. 8. Læs mere

MESTERSTYKKER

Copenhagen Phil søsætter i sæson 2022/2023 det helt nye koncertformat Mesterstykker – der præsenterer både nye og garvede lyttere for uddrag af alle tiders største klassiske værker. Hør bl.a. solopgangen i Strauss’ Also sprach Zarathustra, Beethovens udødelige Skæbnesymfoni, Bachs smukke Air og Wagners Valkyrieridtet. Mathias Hammer fra Den Klassiske Musikquiz er vært og guider publikum gennem de mest populære klassiske toner og gode historier. Koncerten spilles i Osted, Højby, Slagelse og København i oktober 2022. Find Mesterstykker-koncerterne

KONCERTSALEN I 3D

Kom med på en 3D rundtur – og find dit yndlingssæde – i vores smukke koncertsal tegnet af Vilhelm Lauritzen! Som noget nyt kan man nu se det nøjagtige udsyn fra alle pladser i koncertsalen ved køb af billetter her på vores hjemmeside. Man kan også opleve koncertsalen i 3D ved at klikke her