PM. Berømt franskmand gæster Copenhagen Phil facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

PM. Berømt franskmand
gæster Copenhagen Phil

Copenhagen Phils 70 musikere får den 24. februar 2017 et helt særligt besøg – i form af franske Jean-Efflam Bavouzet, der både dirigerer og er solist med orkestret. På programmet er musik af to af alle tiders største komponister: Mozart og Beethoven.

Eminent franskmand i hovedrollen

Nogle mennesker har bare et særligt overskud. De nøjes ikke med enten at dirigere eller spille en solostemme. Denne aften er den eminente franske pianist Jean-Efflam Bavouzet både dirigent og solist med Copenhagen Phil.
Bavouzet blev i 2012 udnævnt af Gramophone til én af årets kunstnere. Han har samarbejdet med nogle af tidens største dirigenter som Vladimir Ashkenazy og Neeme Järvi. Han har også rejst verden rundt og spillet med store orkestre som San Francisco Symphony, BBC Philharmonic Orchestra og Seattle Symphony Orchestra. Derudover er Jean-Efflam Bavouzet kunst­ne­risk leder af Lofoten Piano Festival.

Forrygende musik

Jean-Efflam Bavouzet har aftenens store hovedrolle, når han fra klaveret leder orkestret – og samtidig er solist i både Mozarts klaverkoncert nr. 19 og i Beethovens mesterlige klaverkoncert nr. 4.
Første gang, Beethovens fjerde klaverkoncert blev opført offentligt, var i Wien to dage før juleaften i 1808. Og pub­li­kum fik virkelig valuta for pengene. Ikke blot uropførelsen af klaverkoncerten. Koncerten bød også på førsteopførelsen af Beethovens femte og sjette symfoni, hans store korfantasi, to satser fra hans C-dur-messe, en koncertarie for sopran – og for en sikkerheds skyld også fri klaverimprovisation af mesteren selv.
NB. Få billetter tilbage.
 
Samme koncert spilles på Holbæk Seminarium den 23. februar 2017 kl. 19:30.
PRAKTISK INFO
BAVOUZET OG BEETHOVEN
24. februar 2017 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal
Copenhagen Phil
Dirigent og solist / Jean-Efflam Bavouzet
Mozart / Salzburg Symfoni nr. 1
Mozart / Klaverkoncert nr. 19
Beethoven / Klaverkoncert nr. 4
Billetter / www.copenhagenphil.dk
Pris / 210-410 kr. inkl gebyr og garderobe
Gratis koncertintroduktion ved Henrik Engelbrecht kl. 18:45 på scenen.
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019