PM. Nytårskoncert med Sjællands Symfoniorkester og Michael Carøe facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

Nytårskoncert med Michael Carøe og Sjællands Symfoniorkester

Et nyt år kan næppe begynde på en mere festlig og fornøjelig måde end swing-nytårskoncerten med Michael Carøe, Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil og DKDM-Big Band torsdag den 12. januar 2012 i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg.
Byd det nye år velkommen med swing
Med en magisk evne til at forføre publikum synger Michael Carøe det nye år ind ved Sjællands Symfoniorkester / Copen­hagen Phils årlige nytårskoncert. I år møder Sjællands Symfoniorkester for første gang DKDM-Big Band til en festlig swing-nytårs­koncert med værker af Sinatra, Ravel, Bernstein, Jacob Gade, Mahler m.fl. Michael Carøe fungerer på bedste entertainer-vis som syngende konferencier, og den spændende Jayce Ogren står på dirigentpodiet. Violinist, Mikkel Futtrup, er koncert­mester og får denne aften en særlig rolle. Han er til daglig koncertmester i Det Kgl. Kapel og har bl.a. modtaget Gladsaxe Musikpris og Emil Holms Mindelegat fra DR Symfoni­Orkestret. Koncerten er en fællesproduktion med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Syngende konferencier
Michael Carøe er syngende konferencier ved swing-nytårs­koncerten – hvor Carøe vil være i sit rette element. På hans cv står der nemlig entertainer, sanger, skuespiller, komiker og tv-vært. Carøe har tidligere haft stor succes i swing-genren bl.a. med sine shows ’Welcome to my way’ på Bellevue Teatret i 1998 samt med opfølgeren ’Afskedsshow vol. 1’ året efter – der dog blev efterfulgt af showet ’Back in business’ i 2002. Han er siden blevet kaldt den fødte entertainer, suveræn smørtenor og retro-crooner (refrænsanger, hvis stærkt dæmp­ede og sentimentale sang forstærkes af en mikrofon). Senest har han haft succes med showet ’Lovers in the Moon­light’ i Tivolis Glassal.
Spændende dirigent
Manden på dirigentpodiet er denne aften amerikanske Jayce Ogren, der er et spændende eksempel på den udvikling, som er i klassisk musik lige nu. Han har dirigeret verdens bedste orkestre og er samtidig sangskriver, sanger og orkesterleder i det seattle-baserede singer-songwriter band Young Kreisler, hvor der ikke sættes grænser mellem stilarter og genrer. Han har stået i spidsen for orkestre som Boston Symphony, Los Angeles Philharmonic, BBC Symphony og New York City Opera. Denne aften får han musik skrevet til symfoniorkester og big band til at gå op i en højere og festlig enhed.
Michael Carøe er syngende konferencier ved Sjællands Symfoniorkesters store swing-nytårskoncert.
“Nytårs-swing”
Torsdag 12. januar 2012 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal
Billetter / 160-325 kr. / www.billetten.dk
Dirigent / Jayce Ogren
Syngende konferencier / Michael Carøe
Violin / Mikkel Futtrup
Medvirkende / DKDM-Big Band
Værker af / Sinatra, Bernstein, Ravel, Jacob Gade, Ellington, Mahler, Rossini m.fl.
Koncerten spilles også en række steder på Sjælland:
Lørdag 7. januar 2012 kl. 19:30 / Sakskøbing Sportscenter
Mandag 9. januar 2012 kl. 19:30 / Storebæltshallen, Korsør
Tirsdag 10. januar 2012 kl. 19:30 / NKK-Hallen, Nivå
Onsdag 11. januar 2012 kl. 19:30 / Kalundborg Hallerne
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019