PM. Jul med Copenhagen Phil facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

PM. Jul med Copenhagen Phil

Én af julens faste traditioner er Copenhagen Phils opførelser af Bachs Juleoratorium. Igen i år danner Køben­havns Domkirke ramme om fortællingen – med et hold unge, fremadstormende solister og Københavns Drengekor.
Traditionen tro markerer Copenhagen Phil sammen med Køben­havns Drengekor julen med Bachs Juleoratorium. I år med korets faste dirigent, Ebbe Munk, der står i spidsen for de ca. 100 drenge, 30 orke­stermusikere og fire fremtrædende solister.
Copenhagen Phil har med få undtagelser opført Bachs Juleoratorium hvert år siden 1974. Koncerterne er populære – derfor sættes der i år to koncerter i salg. De finder sted den 16. december kl. 19:30 og 17. decemer kl. 17.

Musikalsk julemagi

Københavns Domkirke danner rammen om den store julekoncert, hvor tonerne af de første tre kantater i Bachs Juleoratorium byder julen velkommen i det smukke kirke­rum. Et fyrværkeri af jublende kor, alvorlige salmer, flotte og grib­ende arier og så Bachs orkester, hvor solo­stem­mer­ne på skift optræder som fløjte, obo, violin og trompet.

Fire smukke solostemmer

Den vigtige rolle som evangelist besidder engelske Oliver Johnston. Han har tidligere medvirket i verdens­pre­mi­e­ren på Wakening Shadow med London Phiharmonic Orchestra under Vladimir Jurowski samt i La Traviata og Rosen­kava­le­ren begge på Glyn­de­bour­ne Ope­ra. Bas-partiet synges af Jakob Vad, der i 2014 blev udnævnt til Årets Operatalent ved Copenhagen Opera Festival. I 2012 modtog han det pre­stige­fyld­te Richard Wagner Stipendium til Festspillene i Bayreuth.
På damesiden står den hollandske mezzo-sopran Francine Vis samt sopranen Nina Bols Lundgren. Lundgren synger for tredje gang rollen som engel med Copenhagen Phil. Tekst­grund­laget er biblens beretning om Kristi fødsel, om englenes forkyndelse for hyrderne, om hyrdernes tilbedelse af det lille barn, om Kristi navngivning og beretningen om de vise mænds komme.

Historisk Juleoratorium

Bach komponerede oratorier til de vigtigste af kirkeårets fest­er. Derfor kender vi et Juleoratorium, et Kristi Himmel­fartsoratorium, et Påskeoratorium og endelig har der for­ment­lig også eksisteret et Pinseoratorium. Juleoratoriets seks dele er oprindeligt tænkt som seks kantater med til­knyt­ning til hver sin af julens helligdage. Førsteopførelsen fandt sted i julen 1735 i Leipzig – de tre første kantater på henholdsvis første, anden og tredje juledag, den fjerde ved festen for Kristi Omskærelse, den femte 1. søndag efter nytår og den sjet­te ved Epiphaniasfesten. Ved koncerterne i Køben­havns Domkirke opføres kun de tre dele, der har direkte berøring med julen.
Ebbe Munk Pressefoto 129 KB
PRAKTISK INFO
BACHS JULEORATORIUM
Fredag 16. december 2016 kl. 19:30
Lørdag 17. december 2016 kl. 17:00
Københavns Domkirke
Copenhagen Phil
Københavns Drengekor
Dirigent / Ebbe Munk
Solister / Nina Bols Lundgren, sopran
Francine Vis, mezzo-sopran
Oliver Johnston, tenor
Jakob Vad, bas
Bach / Juleoratorium I-III
Billetter / www.billetten.dk / 245 kr. inkl gebyr
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019