PM: Lowly til 60 minutes festival facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

PM: Lowly til 60 minutes festival

Copenhagen Phil er klar med mere musik til orkestrets 60 minutes festival i februar 2017, hvor nu det danske upcoming band Lowly føjes til plakaten. Ved koncerten præsenterer Lowly spritny musik fra debutalbummet Heba, der udkommer på koncertdagen. Lowly slår således følgeskab med Mew og When Saints Go Machine på årets 60 minutes festival. Billetsalget til koncerten med Lowly starter på onsdag den 9. november 2016 kl. 10.
Den 10. februar 2017 er det århusianske Lowlys tur til at krydse musikalske klinger med Copenhagen Phil i Kon­ser­va­to­riets Koncert­sal. Det kun tre år gamle bandkollektiv har haft turbofart på karrieren og gjorde sig for alvor bemærket på Spot Festival i 2015, da de blev signet af det britiske plade­selskab Bella Union – som huser internationale navne som Fleet Foxes, Father John Misty og Beach House.
Lowly skriver sig ind i et drømmende, elektrificeret støjpop-univers med de to kvindelige frontfigurer Nanna Schannong og Soffie Viemose, Kasper Staub på keyboards, Thomas Lund på bas og Steffen Lundtoft på trommer. Bandet mødtes på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor deres individuelle musikalske personligheder fusionerede til Lowlys i dag helt unikke lyd. Et tankevækkende univers, der møder og bruger af den klas­si­ske kompositionstradition, hvilket gør dem til et særligt interessant 60 minutes-møde.

60 minutes of Lowly

Ved koncerten i februar 2017 kan publikum lade sig overraske af Lowlys grænseløse, støjende, intense, lyriske, fanden­ivold­ske og skrøbelige musik. Heba spilles fra start til slut – 60 minutes koncerten bliver derfor en første­gangs­præ­sen­ta­tion af hele den nye plade. Arran­ge­ment­erne er originale og skrevet til lejligheden, idet to komponister fra det rytmiske musikkonservatorium sammen med to bandmedlemmer har arbejdet med at omskrive musikken til orkestrets mange klassiske musikere. Selv siger Lowly:
”60 minutes koncerten er en fantastisk mulighed for os for at skabe en ny lyd og undersøge vores sange og deres potentiale yderligere. Vi synes, sangene kalder på dette projekt pga. musikkens mange lag og farver – i et ligeværdigt møde mellem os og orkestret i stedet for blot de klassiske musikere som akkompagnement.”

60 minutes festival 2017

Koncerten med Lowly er en del af Copenhagen Phils 60 minutes festival 2017, hvor også When Saints Go Machine og Mew spiller den hhv. 4. og 9. februar. Begge koncerter med Mew er udsolgte – og der er få billetter tilbage til ekstrakoncerten med When Saints Go Machine. Alle koncerter spilles i Kon­ser­va­toriets Koncertsal (tidl. Radiohuset) på Frederiksberg.
PRAKTISK INFO
“60 minutes of Lowly”
10. februar 2017 kl. 21:00
Konservatoriets Koncertsal
Med / Lowly og Copenhagen Phil
Dirigent / tba
Musik / Lowly
Arr. / Lowly, Christian Balvig og Sebastian Zewadski, Kasper Staub
Billetsalget starter onsdag den 9. november 2016 kl. 10.
Pris / 210 kr. inkl. gebyr.
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019