PM. Stjernesolist og ny chefdirigent facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

PM. Stjernesolist
og ny chefdirigent

Et af violinscenens store internationale navne, Baiba Skride, vender den 19. november 2016 tilbage til Copenhagen Phil. Ved samme koncert tiltræder Toshiyuki Kamioka som orkestrets chefdirigent.
Baiba Skride er med sine 35 år allerede en prisvindende verdensviolinist, der har været solist hos de helt store orkestre som Berliner Filharmonikerne, Los Angeles Fil­har­moni­ker­ne og Leipzig Gewandhaus Orkester.
Lørdag den 19. november 2016 står hun igen på scenen foran Copenhagen Phil, som hun flere gange tidligere har været solist med. Lettiske Skride spiller på en Stradivarius, som en anden berømt violinist, landsmanden Gideon Kremer, har lånt hende. Han ved, violinen er i bedste hænder – for Baiba Skride kan det hele. Hør selv, når hun med sit smittende, klare og kraftfulde spil har hovedrollen i Prokofievs violin­koncert nr. 2, der virtuost blander russisk folkemusik med spanske krydderier.

Chefdirigent tiltræder

Koncerten er japanske Toshiyuki Kamiokas første koncert som chefdirigent for Copenhagen Phil. Han tiltræder som chef­dirigent fra sæson 2016/2017 for en fireårig periode.
Kamioka har i 10 år været Generalmusikdirektor for Wuppertal Symfoniorkester, som han kunstnerisk udviklede til et orke­ster i topklasse. Som professor på Hochschule für Musik Saar i Saarbrücken har han beskæftiget sig med udviklingen af den kommende dirigentgeneration – en profession, der holder ham skarp og professionel helt ud i fingerspidserne. Kamioka er også fornylig tiltrådt som chefdirigent i New Japan Phil­har­monic.
Kamioka får travlt denne eftermiddag. Før solistværket skal han dirigere Schuberts 8. symfoni, og efter pausen er det Strauss’ Don Juan og Salomes Dans, han tager under kærlig behandling.

4’33 Phil

Koncerten indledes med 4’33 Phil med uropførelser af nye soloværker. 4’33 Phil er et minikoncertformat, hvor publikum kommer helt tæt på orkestrets musikere, når seks komponister dedikerer et værk til hver sin musiker ved seks forskellige koncerter i løbet af året. Denne aften er klarinettist Giovanni Punzi solist i værket Ethnisica af Rachel Yatzkan.
Projektet er blevet til i samarbejde mellem Edition·S og Copenhagen Phil.
Baiba Skride
Toshiyuki Kamioka
PRAKTISK INFO
SKRIDE OG STRADIVARIUS
Lørdag 19. november 2016 kl. 16:00
Konservatoriets Koncertsal
Copenhagen Phil
Chefdirigent / Toshiyuki Kamioka
Solist / Baiba Skride, violin
4’33 Phil:
Rachel Yatzkan / Ethnisica
Solist / Giovanni Punzi, solist
Schubert / Symfoni nr. 8, Den ufuldendte
Prokofiev / Violinkoncert nr. 2
Stauss / Don Juan
Strauss / Salomes Dans
Billetter / www.copenhagenphil.dk
Pris / 210-410 kr. inkl. gebyr
Unge u. 25 år 50% rabat
Gratis koncertintroduktion ved Henrik Engelbrecht
kl. 15:15 på scenen
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019