PM. Stor sæsonafslutning med norsk trompetmester facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

PM. Stor sæsonafslutning
med norsk trompetmester

Den 13. maj 2016 får Copenhagen Phil besøg af en af Norges absolut største internationale stjerner: Trompetmesteren Ole Edvard Antonsen.
Copenhagen Phil får den 13. maj 2016 besøg af både en ung dirigentkomet og en garvet trompetmester. Det unge dirigent­talent Michał Nesterowicz dirigerer for første gang Copen­hagen Phil – en debut, der er værd at holde øje med! Han får selskab af den norske trompetist, Ole Edvard Antonsen, der er solist i hele to værker. Det sker ved sæsonens sidste koncert i Konservatoriets Koncertsal.

Norsk trompetmester

Ole Edvard Antonsen er én af verdens førende trompetister og en af Norges absolut største internationale stjerner. Anton­sen har optrådt som solist med verdens aller største symfoni­orkestre i mere end 40 lande og på de mest vel­re­nom­me­rede koncertscener. Fra Carnegie Hall i New York, Operahuset i Sydney, Barbican Hall i London, koncerthuset i Berlin, Suntory Hall i Tokyo og Musikverein i Wien til stadi­on­kon­cert­er i Seoul og München – og altså denne aften i maj i Konservatoriets Koncertsal.

Fra Haydn til Tjajkovskij

Ole Edvard Antonsen medbringer både trompet og hele to værk­er. Først er han solist i Haydns Trompetkoncert – én af de mest populære og elskede solokoncerter for et blæse­instru­ment. Genial musik og det vigtigste visitkort for enhver trompetist. Som bonus smider Antonsen Christian Lindbergs trompetkoncert Akbank Bunka oven i hatten – en koncert, der er skrevet direkte til ham.
Og mens vi er ved bonusser: Det gør vel ikke noget, at Copenhagen Phil slutter med et russisk festfyrværkeri med Tjajkovskijs 5. Symfoni? I symfonien efterligner Tjajkovskij Beethovens kamp med skæbnen, men han overskrider alle græn­ser. Energi­udlad­ning­erne er voldsomme og har mere end en gang fået publikum på benene – før symfonien var færdig.
Velkommen til en stor orkesteraften med Copenhagen Phil – der kan høres i Tivoli hele sommeren, når orkestret skifter navn til Tivoli Copenhagen Phil.
Ole Edvard Antonsen.
Michal Nesterowicz Foto: Lukasz Rajchert 814 KB
Michał Nesterowicz.
PRAKTISK INFO
”DIRIGENTKOMETEN NESTEROWICZ”
Fredag 13. maj 2016 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal
Copenhagen Phil
Dirigent / Michał Nesterowicz
Solist / Ole Edvard Antonsen, trompet
Haydn / Trompetkoncert
Górecki / Three pieces in old style
Christian Lindberg / Akbank Bunka (for trompet og orkester)
Tjajkovskij / Symfoni nr. 5
Billetter / www.copenhagenphil.dk
Pris / 190-390 kr. inkl. gebyr.
Unge u. 25 år 50% rabat
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019