PM. To strygerstjerner besøger Copenhagen Phil facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

PM. To unge strygerstjerner
besøger Copenhagen Phil

To af Skandinaviens mest lovende unge strygertalenter, Guro Kleven Hagen og Eivind Holtsmark Ringstad, gæster Copenhagen Phil den 18. marts 2016 i Konservatories Koncertsal. Musikken kommer fra ingen ringere end bl.a. Mozart og Brahms.

Unge talenter

Norske Guro Kleven Hagen og Eivind Holtsmark Ringstad fra årgang 1994 er fuldblods-solister på henholdsvis violin og bratsch. Trods deres unge alder er de allerede begge blandt Skandinaviens mest lovende unge strygerstjerner.
Talentfulde Guro Kleven Hagen har allerede spillet med symfoniorkestre over store dele af verden og præsenterer denne aften sammen med landsmanden sit bud på ét af Mozarts virkelige mesterværker for to solister og orkester – hans geniale dobbeltkoncert Sinfonia Concertante. En “mini-opera” for violin og bratsch, hvor instrumenterne spiller op til hinanden og til orkestret, spiller pingpong med temaerne og undervejs udtrykker både sorg og glæde, præcis som sangere i en opera.

Tidligere chefdirigent på podiet

Det er Copenhagen Phils tidligere chefdirigent, kinesiske Lan Shui, der dirigerer koncerten – og han afslutter den med Brahms’ inderlige, smukke og melankolske 2. Symfoni. Her møder vi en rendyrket, lyrisk, personlig og varm Brahms, der triumferer i symfoniens finale – måske den festligste sats han nogensinde skrev.
Forretten er lagt i kinesiske hænder. Aftenen indledes nemlig med ouverturen ”Announcement” af Huang Rou, der tilhører første generation af kinesiske komponister efter den altødelæggende kulturrevolution. Han er født i 1976, samme år som revolutionen endte, og har en uddannelse med rødder i både kinesisk og vestlig musik. Ruo tager rigeligt for sig af al den musikalske inspiration, han kan komme i nærheden af – fra Bach og Mozart over Lutoslawski til både jazz og heavy metal.
Guro Kleven Hagen
Lan Shui
MOZARTS MESTERVÆRK
Fredag 18. marts 2016 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal
Copenhagen Phil
Dirigent / Lan Shui
Solister / Guro Kleven Hagen, violin / Eivind Holtsmark Ringstad, bratsch
Huang Ruo / Announcement
Mozart / Sinfonia Concertante
Brahms / Symfoni nr. 2
Pris / 190-390 kr. inkl. gebyr.
Unge u. 25 år 50% rabat
Samme koncert spilles i /
FrederiksborgCentret, Hillerød
17. marts 2016 kl. 19:30
Lokalarrangør Frederiksborg Kulturcenter
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019