PM. 60 minutes festival - rytmisk og klassisk mødes facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

PM. 60 minutes festival
- rytmisk og klassisk mødes

Den 17. til 20. februar 2016 mødes den rytmiske og klassiske verden igen i Copenhagen Phils 60 minutes koncerter i Kon­ser­va­to­riets Koncertsal. Fire koncerter med fire toneangivne kunstnere i fire unikke samarbejder på tværs af genrer. Fra sample-magikerne DEN SORTE SKOLE til den melankolske sang­er­inde BROKEN TWIN til to af giganterne i dansk rockmusik, LOVE SHOP og NIKOLAJ NØRLUND – Nørlund uropfører ved koncerten sit nye album, der er indspillet med orkestret og udkommer på koncert­dagen.
 
Copenhagen Phil præsenterer den 17.-20. februar 2016 fire koncerter under Copenhagen Phils ’60 minutes festival’. Denne gang sætter Den Sorte Skole, Broken Twin, Love Shop og Nikolaj Nørlund alle symfoniorkestret i stævne. Koncerterne dirigeres af svenske Hans Ek, der er bindleddet mellem de fire koncerter i fire dage i træk.

Den Sorte Skole

DEN SORTE SKOLE har netop skrevet den sidste node til deres Symfoni nr. 2, som uropføres den 17. februar 2016. Symfonien er andet kapitel af Den Sorte Skoles og Karsten Fundals symfoni-trilogi, der tager kunstnerisk afsæt i Den Sorte Skoles monumentale udgivelser Lektion III fra 2013 og Indians and Cowboys fra 2015. Symfoni nr. 2 uropføres ved 60 minutes koncerten og bliver et møde mellem et klassisk orkester og to dybt originale musikere bevæbnet med pladespillere, effekt­maskiner og tusindvis af gamle vinylsamples fra alle verdens­hjørner. Her oplever publikum alt fra indisk messende bøn til hårrejsende gregorianske kor. Fortryllende og nyskabende – i en sådan grad, at franske Le Monde har meldt sin ankomst.
Koncerten er blevet til med støtte fra DR, som også trans­mit­te­rer koncerten direkte. Koncerten er udsolgt.

Broken Twin

BROKEN TWIN kaster sammen med Copenhagen Phil sit debutalbum May op i luften og griber det på ny – idet en håndfuld unge komponisttalenter fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium de seneste måneder har arbejdet med at omskrive den danske sang­er­indes sagte, stemningsfulde og insisterende musik for et kammerorkester på 25 musikere. Koncerten løber af stablen den 18. februar 2016, hvor publikum får mulighed for at høre det imponerende album i et helt nyt, intenst og klassisk lys.

Love Shop

Copenhagen Phil fejrer danske LOVE SHOP og deres 25 års jubilæum med en ’greatest hits’ koncert i nye forklædninger. Såvel bandets gamle kendinge samt mindre kendte sange har været en tur igennem den klassiske mølle ført an af den unge klassiske komponist Christian Balvig, der studerer kom­po­si­tion på Rytmisk Musikkonservatorium. ’60 minutes of Love Shop’ koncerten er den 19. februar 2016 – og bliver med Love Shop i front for symfoniorkestret en overraskende rejse gennem højde­punkterne i bandets musik i en verden af nye klang­kon­stel­la­tion­er og symfoniske fortolkninger.
Koncerten er udsolgt.

Nikolaj Nørlund

NØRLUND NØRLUND har netop udgivet singlen Engel – som en smags­prøve på, hvad der er i vente den 20. februar 2016 i Konservatoriets Koncertsal, hvor han sætter Copenhagen Phil i stævne til koncerten ”60 minutes of Nikolaj Nørlund”. Ved kon­cert­en uropføres Nørlunds splinternye album ViLLA, der ud­kom­mer samme dag. Albummet er indspillet med Copenhagen Phil i kammerorkester udgave i studierne på Det Kgl. Danske Musik­kon­ser­va­to­rium (det tidl. Radiohus) og er skrevet til det klas­si­ske orkester for i størst muligt omfang at inte­grere orkestret og smelte de to musikalske verdener sammen til én.
 
I Copenhagen Phils 60 minutes koncerter mødes det rytmiske og klassiske musikmiljø – og nye værker og klangverdener opstår i samspillet mellem sangskrivere og klassiske komponister. Co­pen­ha­gen Phil har tidligere budt på genreblandende 60 minutes koncerter med Oh Land, Efterklang, Cody, Dessner-brødrene fra The National, DJ Noize, Indians, Wildbirds and Peacedrums m.fl.
Den Sorte Skole
Broken Twin
Jens Unmack
Nikolaj Nørlund
60 MINUTES FESTIVAL
Dirigent / Hans Ek
17. februar kl. 21:00
Konservatoriets Koncertsal
60 MINUTES OF DEN SORTE SKOLE (udsolgt)
Kunstner / Den Sorte Skole
Komponister / Karsten Fundal og Den Sorte Skole
Projektet er blevet til i samarbejde med DR
18. februar kl. 21:00
Konservatoriets Koncertsal
60 MINUTES OF BROKEN TWIN
Kunstner / Broken Twin
Arr. / Aya Yoshida, Esben
Nordborg Møller, Nick Martin
19. februar kl. 21:00
Konservatoriets Koncertsal
60 MINUTES OF LOVE SHOP (udsolgt)
Kunstner / Love Shop
Arr. / Christian Balvig
20. februar kl. 21:00
Konservatoriets Koncertsal
60 MINUTES OF NIKOLAJ NØRLUND
Kunstner / Nikolaj Nørlund
Arr. / Adi Zukanovic, Nick Martin,
Tróndur Bogason, Finnur Karlsson,
Martin Nygård Jørgensen, Jørgen Lauritsen
Billetter købes på / www.copenhagenphil.dk
Pris / 230-270 kr. inkl gebyr
60 minutes er støttet af /
Nordea-fonden
Det Obelske Familiefond
Augustinus Fonden
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019