PM. Copenhagen Phil med verdensstjerne facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

PM. COPENHAGEN PHIL MED VERDENSSTJERNE

Copenhagen Phil åbner den 27. november 2015 igen dørene til Konservatoriets smukke Koncertsal – denne gang til en koncert med violinvirtuosen, Sergej Krylov, i solistrollen.

Russisk verdensstjerne

Hans far var violinbygger i Moskva, og som femårig fik han stukket én af farmands violiner i hånden. Året efter spillede Sergej Krylov sin første koncert, og bare 10 år gammel debuterede han med et symfoniorkester. Siden 1989 har priser fra internationale konkurrencer regnet ned over Krylov. I en meget ung alder vandt han førsteprisen i bl.a. Leipziger International Competition og Antonio Stradivari Competition. Det åbnede dørene for Krylov til nogle af verdens mest prestigefyldte symfoniorkestre som Wiener Filharmonikerne og London Philharmonic. I dag er han efterspurgt overalt i verden – og som russer spiller han selvfølgelig især gerne Tjajkovskijs virtuose og fængende Violinkoncert, som han netop er solist i, når han den 27. november træder foran Copenhagen Phil på scenen i Konservatoriets Koncertsal.

Musikalsk magi

Tjajkovskijs Violinkoncert er blandt de mest spillede i hele violinrepertoiret – men sådan har det ikke altid været. Da musikken blev uropført i 1878, blev den slagtet på stedet af anmelderne, som ikke mente, der var skyggen af musik i Tjajkovskijs nye værk: ”Violinen bliver ikke længere spillet på, den bliver smadret, den bliver slået gul og blå.” Det kan man smile af i dag, hvor Violinkoncerten er én af de mest kendte og elskede.

Dansk dirigent i front

Det er danske Christian Kluxen, der står på dirigentpodiet foran de mange musikere. Efter den virtuose Violinkoncert leder han også to af den finske komponist Sibelius’ fine symfonier – nr. 6 og nr. 7. Hans to sidste symfonier, der spilles som ét langt værk uden pause imellem. Sibelius er en helt central figur i finsk musikliv, derfor indførte man for fem år siden en flagdag på hans fødselsdag, som nu er blevet ’musikkens dag’ i Finland.
 
Samme koncert spilles i Hårlevhallen den 26. november 2015 kl. 19:30.
PRAKTISK INFO
“TJAJKOVSKIJ OG SIBELIUS”
27. november 2015 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal
Dirigent / Christian Kluxen
Solist / Sergej Krylov, violin
Pärt / Cantus in memoriam Benjamin Britten
Tjajkovskij / Violinkoncert
Sibelius / Symfoni nr. 6 og 7 (spilles som et langt værk)
Gratis koncert­introduktion kl. 18:45 på scenen ved Henrik Engelbrecht.
Pris / 190-390 kr. inkl. gebyr.
Unge u. 25 år 50% rabat
Koncerten spilles også i:
Hårlevhallen den 26. november 2015 kl. 19:30
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019