PM. Hymns from Nineveh møder Copenhagen Phil facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

PM. Hymns from Nineveh
møder Copenhagen Phil

Danske Hymns from Nineveh møder den 30. april det store symfoniorkester Copenhagen Phil på Vegas store scene. Ved koncerten spilles nye arrangementer af bandets stemningsfulde musik – samt en håndfuld splinternye sange.
Det bliver overraskende, intenst, stille og larmende smukt torsdag den 30. april på Vega, når Hymns from Nineveh og Copenhagen Phils mange klassiske musikere svøber publikum i stor lyd. Koncerten bliver kulminationen på mange måneders forberedelse af nye og helt unikke arrangementer af bandets sange, skrevet særligt til Copenhagen Phil af nogle af Nordens største komponistkapaciteter. Det bliver første gang, Hymns from Nineveh prøver kræfter med et stort klassisk orkester ved en hel koncert.

Premiere på nye sange

Det er ikke hver dag, Copenhagen Phil spiller på Vega. Og da slet ikke, at de mange orkestermusikere danner den musi­kal­ske bagtrop for Hymns from Nineveh. Bandet er i øjeblikket i studiet for at indspille et nyt album og har op til kon­cert­en arbejdet intenst på en håndfuld nye sange, der skal spil­les for publikum for første gang. De nye numre kombineres med en musikalsk godte­pose af sange fra bagkataloget (tre albums og en EP).
“Vi spiller nogle særligt udvalgte sange fra vores plader, og så, som noget meget spændende og lidt angstprovokerende, en håndfuld helt nye sange, der skal høre dagens lys for første gang,” fortæller bandets frontfigur Jonas H. Petersen. “Det er uden tvivl et kæmpe privilegium for os at få lov til at spille disse vilde arrangementer med Copenhagen Phil og så oven i købet på et af landets fedeste spillesteder, Store Vega. Men jeg håber og tror, at man også som publikum vil føle sig lidt heldig over at opleve koncerten. Det bliver win win og mega epic, om jeg så må sige.”
Hymns from Ninevehs vedkommende og smukke hymner har fået flot­te anmelderroser med på vejen – der denne aprilaften til­føjes en ekstra dimension af Copenhagen Phil. Ved koncerten vil bandet udfordre sig selv og kaste sig i armene på den nye klassiske kon­certkonstellation. Fokus er på det intime og intense, derfor vil koncerten være for et siddende publikum. I spidsen for det hele står diri­gent Baldur Brönniman.
 
 
Billetprisen er 210 kr. eks. gebyr.
 
 
Koncerten er den 16. i Copenhagen Phils 60 minutes koncert­række – der tidligere har budt på koncerter med kunstnere som Oh Land, Efterklang, Cody, Dessner-brødrene fra The National, Indians m.fl.
PRAKTISK INFO
“60 MINUTES OF HYMNS FROM NINEVEH
30. april 2015 fra kl. 20:00 / Store Vega
Hymns from Nineveh
Copenhagen Phil
Baldur Brönniman, dirigent
Arr. / Karsten Fundal, Jørgen Lauridsen og Tróndur Bogason
Support / Copenhagen Phil spiller Arvo Pärts “Fratres”
Billetter / www.copenhagenphil.dk / Pris 210 kr. / Unge u. 25 år halv pris
Koncerten støttes af /
Nordea-Fonden
Det Obelske Familiefond
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019