PM. Shakespeare, Lars Mikkelsen og et scoop facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

PM. Shakespeare, Lars Mikkelsen
og et scoop

Lars Mikkelsen træder foran Copen­hagen Phil den 17. april i Konservatoriets Koncertsal og præ­sen­te­rer monologer af Shakespeare ved scene­kanten. Den eminente sopran Barbara Hannigan er solist i Hans Abrahamsens Let Me Tell You – et værk, som er skrevet til hende.
“At være eller ikke at være” – det er spørgsmålet denne aften, hvor Copenhagen Phil spiller Tjaj­kov­skijs Hamlet og Hans Abrahamsens Let Me Tell You med den eminente sopran, Barbara Hannigan som solist. Værket blev uropført af selveste Berliner Filharmonikerne i 2013 og er ikke tidligere blevet spillet i Danmark.
Teksten til Tjajkovskijs musik om dramaet Hamlet fortælles af Lars Mikkelsen, og den danske skuespiller præsenterer for første gang Shakespeare-monologoer foran det store symfoni­orkester. Tjajkovskij skrev værket på lidt over en måned og måtte derfor låne lidt fra sine tidligere værker og fra en ouverture til Hamlet, som han havde komponeret tre år tid­ligere. Tjajkovskij var fascineret af Shakespeare og benyt­te­de på sine rejser enhver chance for at opleve den engelske dramatikers skuespil på scenen – og rejste altid med hans samlede værker i kufferten. Og Shakespeares værker var ikke bare lystlæsning. Tjajkovskij brugte dem flere gange som di­rek­te inspiration til sin musik blandt andet også i fanta­si­ouverturen Romeo og Julie fra 1869.

Hannigan og et scoop

Barbara Hannigan er solist i Hans Abra­ham­sens Let Me Tell You – et værk, som kom­po­nisten har skrevet til hende, og som The Guardian har omtalt som: “Not to be missed.” At Copenhagen Phil har fået lov til at præsentere værket for første gang i Dan­mark er noget af et scoop – og så med Hannigan som solist. Barbara Hannigan er dertil nærmest ekspert i uropførelser og har flere end 80 af slagsen på sit CV.
Om uropførelsen af Let Me Tell You skrev den tyske presse: “Det blev en triumf. Med så uforbeholden begejstring hylder det philharmoniske publikum sjældent et stykke ny musik. Men her talte både musik og tekst umiddelbart til lytterne.”
Værket er en sangcyklus for sopran og orkester over Paul Griffiths roman Let Me Tell You – teksten til sangene er Ophe­li­as ord i Hamlet. Det hele begyndte med en fødsels­dags­fest for netop Paul Griffith. Barbara Hannigan var en­ga­ge­ret til at synge ved lejligheden, og det var hende, der foreslog Berliner Filharmonikerne et samarbejde med Hans Abra­ham­sen om et værk over Griffiths Hamlet-inspirerede novelle.
Barbara Hannigan er glad for, at det er lykkes Hans Abra­ham­sen at holde sig langt fra enhver form for sentimentalitet: “På én eller anden måde får han det til at blive hjerte­skæ­ren­de uden at det bliver patetisk”, siger hun. “Han har svøbt helt utrolige musikalske lag omkring teksten uden, at det på noget tidspunkt bliver hverken for meget, for sentimentalt eller for koldt. Og så føles det ikke engang som at synge ny musik for mig”, tilføjer Hannigan. “Det føles som om, musik­ken altid har været der, og selvom intervallerne og rytmerne nok kan være vanskelige, så har det lyriske i værket en fuld­stændig tidløs kvalitet.”
Det er den innovative dirigent, André de Rid­der, der står på dirigent­podiet.
Lars Mikkelsen
Barbara Hannigan Foto: Elmer de Haas 473 KB
Barbara Hannigan
PRAKTISK INFO
“SHAKESPEARE OG HAMLET”
17. april 2015 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal
Dirigent / André de Ridder
Solister / Barbara Hannigan, sopran / Lars Mikkelsen, recitation
Hans Abrahamsen / Let Me Tell You
Tjajkovskij / Hamlet – med Shakespeare monologer
Billetter / www.copenhagenphil.dk
Pris / 190-390 kr. inkl. gebyr.
Unge u. 25 år 50% rabat
Der er gratis koncertintroduktion kl. 18:45 ved Henrik Engelbrecht.
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019