PM. SPANSK TALENT SPILLER BEETHOVEN MED COPENHAGEN PHIL facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

PM. SPANSK TALENT SPILLER BEETHOVEN
MED COPENHAGEN PHIL

Copenhagen Phil får besøg af en af Spaniens mest interessante unge solister, Javier Perianes, den 17. oktober i Konserva­to­riets Koncertsal på Frederiksberg. I spidsen for de 70 musik­ere står orkestrets energiske chefdirigent, Lan Shui – som denne efterårsaften dirigerer et stort program af Beethoven og Brahms.

Storslået Brahms symfoni

Den 17. oktober 2014 inviterer Copenhagen Phil inden for til en af efterårets store symfoniske koncerter. Det sker, når det 70 mand store symfoniorkester denne aften har Beethovens Kla­ver­koncert nr. 3 og Brahms storladne første symfoni på reper­toiret. Symfonien var 20 år undervejs og drev både forelægger og venner til vanvid. De fantastiske soloer for horn, fløjte og basuner, som sparker sidste sats i gang, er hilsner til veninden Clara Schumann – fulde af sorgfuld kærlighed og fælles minder.

Eftertragtet spansk solist

Publikum og anmeldere er enige: Pianisten Javier Perianes er en af Spaniens mest interessante unge solister! Han er blevet kaldt ”en klaverets digter” og er yderst populær hos det spanske publikum – og så er han eftertragtet verden over. Det kan ses ved, at han bl.a. har været solist ved koncerter i Carnegie Hall i New York, Concertgebouw i Amsterdam samt i Barbican og Wigmore Hall i London. Denne aften har Javier Perianes hovedrollen i Beethovens Klaverkoncert nr. 3 – et stykke musik, der er blevet kaldt en kamp mellem mørke og lys, en symfoni med klaver. Ved uropførelsen var komponisten selv solist, hans ven Seyfried vendte blad i et manuskript, der bestod af “tomme sider og ægyptiske hieroglyffer, ulæselige for mig, men en slags stikord for han.” Beethoven spillede mest efter hukommelsen, for han havde ikke haft tid til at skrive noget ned.

Dirigent i verdensklasse

På dirigentpodiet står orkestrets kinesiske chefdirigent, Lan Shui. Og det er en erfaren herre, vi har med at gøre. Foruden at være tilknyttet Copenhagen Phil, er han samtidig chef­diri­gent for Singapore Symphony Orchestra, der under hans diri­gent­stok har udviklet sig til et orkester i verdensklasse med turneer i det meste af verden. Og så har Lan Shui optrådt som gæstedirigent hos så fornemme orkestre som LA Phil, Shanghai Symphony, Houston Symphony samt i San Francisco, Minnesota, Baltimore og Detroit blandt mange.
Javier Perianes
Lan Shui
PRAKTISK INFO
BEETHOVEN OG BRAHMS
Fredag 17. oktober 2014 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal, Frederiksberg
Chefdirigent / Lan Shui
Solist / Javier Perianes, klaver
Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester
Beethoven / Klaverkoncert nr. 3
Brahms / Symfoni nr. 1
Billetter / www.billetten.dk / 190-390 kr.
Koncerten spilles også /
16. oktober kl. 19:30
Storebæltshallen, Korsør
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019