PM. Copenhagen Phil fik succes med ”crowd-funding” facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

Copenhagen Phil fik succes med ”crowd-funding”

Blot 22 timer før deadline lykkedes det Copenhagen Phil at indsamle hele 30.000 canadiske dollar via Kickstarter.com – verdens største platform for crowdfunding. Pengene skal bruges til at opgradere orkesterets nye interaktive symfoniorkester – World Online Orchestra – så musikere og publikum fra hele verden kan være med.

Dansk succes med ”crowd-funding”

Selvom fænomenet er udbredt i USA, er det ikke hver dag, en dansk virksomhed forsøger sig med finansiering gennem private donationer. Ikke desto mindre tog Copenhagen Phil i januar udfordringen op og lagde orkestrets nye innovative projekt – World Online Orchestra – ud på den amerikanske fundraising portal, Kickstarter.com.
Kickstarter gav Copenhagen Phil 45 dage til at samle 30.000 canadiske dollar ind – hvad der svarer til ca. 150.000 dkr. Betingelserne er klare: Hvis man ikke når at indsamle alle pengene inden sin ’deadline’ på Kickstarter.com, får alle bidragsydere (de såkaldte backers) pengene tilbage.
“World Online Orchestra udnytter den digitale verdens muligheder til at invitere folk indenfor i den fantastiske klassiske musik. Vi ønsker at skabe, hvad man kan kalde et ‘World Online Orchestra Community’. Derfor var det også helt i projektets ånd, at en del af projektet skulle finansieres gennem den digitale platform ’Kickstarter’”, siger musikchef i Copenhagen Phil, Uffe Savery
Efter 44 intense dage lykkedes det så, med kun 22 timer tilbage på det tikkende kickstarter-ur, at ramme de magiske $30.000. Copenhagen Phil er nu klar til at opgradere den nuværende beta version af World Online Orchestra.

World Online Orchestra

World Online Orchestra er Copenhagen Phils nyeste opgradering på den digitale scene, hvor børn og voksne fra hele verden inviteres ind i et interaktivt symfoniorkester.
WOO ligger klar i sin første spæde beta version, hvor alle musikere i Copenhagen Phil har indspillet deres stemme fra Beethovens 7. symfoni i lyd og billede. Men projektet har langt større potentiale: Musikere – professionelle og amatører – fra hele verden skal kunne optage sig selv, træde ind i World Online Orchestra og på den måde bidrage med deres unikke stemme i det interaktive orkester.
Det er for at nå til dette stadie, at Copenhagen Phil nu med succes har crowd-funded 150.000 dkr.
Oplev beta versionen af World Online Orchestra (beta versionen kræver google chrome samt en stærk processor)
World Online Orchestra screendump. Fotokreditering: MAKROPOL / Helios Design Labs 2,4 MB
Det lykkedes Copenhagen Phil at indsamle 150.000 dkr. gennem den amerikanske portal Kickstarter
World Online Orchestra screendump. Fotokreditering: MAKROPOL / Helios Design Labs 2,9 MB
World Online Orchestra giver sine brugere mulighed for at sammensætte et helt orkester eller mindre ensembler online – på sigt med musikere fra hele verden.
World Online Orchestra screendump. Fotokreditering: MAKROPOL / Helios Design Labs 2,9 MB
Alle medlemmerne fra Copenhagen Phil har allerede indspillet deres individuelle stemme i lyd og billede.
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019