PM. Thomas Mann fortolket i genialt vanvidsværk facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

Thomas Mann fortolket i genialt vanvidsværk

Et nyt værk for symfoniorkester og cello er baseret på Thomas Manns berømte roman Doktor Faustus. Musikken lader sine lyttere gennemleve 24 års genialitet og vanvid. Den sindsoprivende komposition er skrevet af den amerikanske komponist Geoffrey Gordon til solocellist Toke Møldrup og Copenhagen Phil.

En geniets og vanviddets verdenspremiere

En uformel samtale mellem Toke Møldrup og komponist Geoffrey Gordon afslørede en dag, at begge kunstnere nærer stor kærlighed til Thomas Manns berømte Doktor Faustus fra 1947. Den anerkendte amerikanske komponist havde altid beundret Møldrups klang, og kastede sig derfor straks over det blanke nodepapir og komponerede en cellokoncert til Toke Møldrup og Copenhagen Phil på baggrund af Manns fortælling.
Thomas Manns Doktor Faustus genfortæller sagnet om Faust, som solgte sin sjæl til Djævelen. I Manns version følger vi komponisten Adrian Leverkühn, der indgår en faustisk pagt med djævlen og afskriver kær­lig­hed­en til gen­gæld for 24 år med det kunst­ner­iske genis ev­ne til at op­finde et nyt tone­sprog.
“Leverkühn skriver jo nogle helt fantastiske værker i den periode”, fortæller Toke Møldrup og fortsætter:
“I cellokoncerten hører man mest det mørke, det urolige og alvorlige, det frustrerede og mystiske. Det er utrolig smuk musik, der også har visse lysglimt af håb indimellem. Men det ender altså ikke særlig godt, kan jeg afsløre.”
Manns roman er fyldt med musikalske referencer; fra Bach og Beethoven til Schönberg. Det stærke narrativ og de klare symbolske elementer i romanen har givet in­spi­ra­tion til Gordons værk, som dog ikke skal for­stås bogstaveligt som en musikalsk gen­for­tæl­ling af historien i romanen.
I stedet har Gordon ladet sig inspirere af stemningen i ro­man­en og fortællingens udvikling, og det er blevet til 24 minutters medrivende musik.
Cellokoncerten er komponeret i otte dele: En prolog og syv følgende dele, der alle har celloen som kommentator og som skildrer udviklingen fra Leverkühns uskyld til hans smertelige vanvid.

Faust Ouverture, Mephisto Waltz, Sibelius
- og et ungt dirigenttalent

Koncertaftenen byder også på Richard Wagners sjældent opførte Faust Ouverture (1855), og Franz Liszts Mephisto Waltz No. 3 (1883), som Geoffrey Gordon har arrangeret for orkester til lejligheden.
I anden del af koncerten præsenterer Copenhagen Phil Sibelius’ Lemminkäinen Legender. Sibelius ville lave en finsk Wagneropera, men indså det absurde i projektet og skrev i stedet for en fortællende symfoni inspireret af legender, sange og drømme fra Finland.
Koncerten dirigeres af den 33-årige Rory MacDonald – som anmelderne blandt andet har kaldt: ”Én af Englands mest talentfulde og dynamiske unge dirigenter."
Toke Møldrup 3,5 MB Foto: Agnete Seerup
Solocellist Toke Møldrup og Copenhagen Phil uropfører et nyt værk af den amerikanske komponist Geoffrey Gordon. Værket er komponeret ud fra Thomas Manns berømte Doktor Faustus.
Geoffrey Gordon har skrevet værket ‘Koncert for Cello og Orkester (efter Thomas Manns ’Doktor Faustus’)’ til Toke Møldrup og Copenhagen Phil 5,2 MB Foto: Agnete Seerup
Partitur. Geoffrey Gordon har skrevet værket ‘Koncert for Cello og Orkester (efter Thomas Manns ’Doktor Faustus’)’ til solocellist Toke Møldrup og Copenhagen Phil 2,8 MB Foto: Agnete Seerup
Den sindsoprivende cellokoncert er komponeret i otte dele, som skildrer udviklingen fra Leverkühns uskyld til hans smertelige vanvid.
Rory MacDonald Foto: Ruth Crafer 677 KB
Rory MacDonald er blevet kaldt Ӄn af Englands mest talentfulde og dynamiske unge dirigenter."
Cellokoncerten uropføres 30. og 31. januar 2014.
KONCERT FOR CELLO OG ORKESTER
- EFTER THOMAS MANNS DOKTOR FAUSTUS
31. januar 2014 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal
30. januar 2014 kl. 19:30
Galaksen, Værløse
Dirigent / Rory MacDonald
Komponist / Geoffrey Gordon
Cellosolist / Toke Møldrup
Program
Richard Wagner / Faust Ouverture
Franz Liszt / Mephisto Waltz No. 3, arr. Geoffrey Gordon
Geoffrey Gordon / Concerto for Cello and Orchestra (after Thomas Mann’s ‘Doktor Faustus’)
Sibelius / Lemminkäinen Legender
Copenhagen Phil
Kommunikationsansvarlig (barselsvikar) Louise Nabe
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C
M: 28 93 23 22. T: 33 91 11 99
nb@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2019