English Copenhagen Phil



Wynton Marsalis
Luk

Wynton Marsalis (1961-)

Den klassiske trompetist, Wynton Marsalis, er en af USA’s ledende jazzmusikere og jazzmusikproducenter – og er udråbt som én af sin generations største profiler inden for moderne jazz. Marsalis arbejder med udfordringen: At få jazz og klassisk til at gå op i en højere enhed. Han har solgt mere end syv millioner cd’er, vundet hele ni Grammy’er og har som den første jazz­musiker fået tildelt Pulitzers musikpris. Men han er ikke bare en forrygende trompetist. Han er også en sjældent god kapelmester og komponist

Wynton Marsalis er Branford Marsalis’ bror og har siden 1983 været placeret som en trompetens superstar, der leder egen jazzgruppe og er solist med symfoniorkestre i det klassiske repertoire. Fulgt af en enestående medieopmærksomhed har Marsalis i 1990erne også etableret sig som talsmand for ‘ægte jazz’ og som komponist og arrangør, fx med oratoriet Blood on the Fields fra 1994 om den sorte amerikaners historie. Marsalis har siden midten af 1990erne været kunstnerisk leder af jazzprojekterne ved Lincoln Center i New York og har derigennem haft stor indflydelse på amerikansk jazz.