English Copenhagen Phil



Bent Sørensen
Luk

Bent Sørensen (1958-)

Bent Sørensen er en dansk komponist, der har modtaget undervisning af blandt andre Per Nørgård og Ib Nør­holm. For Bent Sørensen var det strygekvartetten som medium, der satte komponisten i stand til at finde ind til det personlige musiksprog, et sprog som hen­vis­er til noget, der engang var, men som ikke mere er.

Bent Sørensen ser skønheden i forfaldet, i det, der er mærket af tidens tand. Den har død og undergang som musikalsk gennemgående stemning, og den kan ikke sige nej til det gådefyldte og ubegribelige. Musikalsk sker det ved at søge spor i det forgangne: Musikken bygger på vores indlærte fornemmelser for dur og mol. Han spiller på vores traditionsbevidsthed, han kan bruge treklange, og han gør det næsten hele tiden. Sørensens musik ændrer sig, men det er det samme grundlæggende projekt, de samme virkemidler som til stadighed raffineres. Det myldrende dynamiske over for det statiske. Det tyste over for den indadvendte, ned­dæmp­ede vildskab. Forvrænget tonalitet, kvarttoner, slørede tertser, polyfoni med flertydigheden som mål.

Bent Sørensens musik indeholder noget fortidigt, som endnu klinger i nutiden: Kirkeklokker, fugle, vind­blæste kirkegårde, engle, døden. Bent Sørensens musik handler altid om noget, selv om man ikke kan sige præcis, hvad den handler om. Der er ildfulde elskende, sørgmodige optog på vej til kirkegården, stumme kvinder med himmelvendte helgenindeøjne, gustne nonnedragter, englebilleder, udviskede billeder, konturer af en svunden tids detaljerigdom, mørkt muld i tidligt forår. Forfaldets æstetik. Musik på kanten af stilhed.

Det store værk The Echoing Garden fra 1992 for solist­er, kor og orkester slog for alvor hans navn fast. Derfter fulgte i 1990’erne andre indtrumental­koncert: Sterbende Gärten for violin, for hvilken han i 1996 modtog Nordisk Råds Musikpris, La Notte for klaver og Birds and Bells for basun og 14 instrumenter (skrevet til Christian Linberg). Hans symfoni blev uropført i 1996.