English Copenhagen Phil



Julien Salemkour
Luk

Julien Salemkour

Den franske dirigent, Julien Salemkour, er en af ​​de mest talentfulde og alsidige unge dirigenter i sin generation.

Fra 2000-2012 var Julien Salemkour Daniel Barenboims assistent. I 2011 fik han tildelt titlen som “Staatskapellmeister” ved Staatsoper Berlin. En ære, der tidligere kun er blevet givet til Herbert von Karajan og Sebastian Weigle. Et andet højdepunkt i Salemkours karriere var i 2006, hvor han med kort varsel trådte i stedet for Daniel Barenboim ved en gallakoncert i anledning af Mozarts 250-års fødselsdag – og ved samme lejlighed også var solist i Mozarts Klaverkoncert nr. 23. Koncerten blev transmitteret live i 23 lande.

Julien Salemkour har dirigeret store orkestre på prestigefulde scener rundt om i verden bl.a. Metropolitan Opera i New York, Teatro alla Scala Milan, Semperoper Dresden, Staatskapelle Berlin samt Berlin Radio Symphony Orchestra.

Salemkour har dirigeret over 200 operaer, balletter og symfonikoncerter.