Mozart / Symfoni nr. 36
Mozart / Violinkoncert nr. 3
Beethoven / Symfoni nr. 7

Mozart var i 1783 på vej hjem til Wien med sin kone, Constanze, efter et totalt mislykket besøg hos sin bryske og dominerende far i Salzburg – en charmeoffensiv, der skulle overbevise hans far om, at ægteskabet ikke var ”et uansvarligt og forhastet giftermål”. Det lykkedes på ingen måde, og da parret gjorde holdt på vejen i Linz, opdagede Mozart tilmed til sin store forbavselse, at der var annonceret en symfonikoncert med ham kun fire dage senere. Han havde ingen partiturer under armen og måtte altså på rekordtid og på stedet komponere dét, der i dag kendes som Linz-symfonien. De insisterende tonegentagelser i førstesatsen, den let mellemøstlige tone i træblæsernes skæve indsatser og sidstesatsens energiudladning af fyrige tonekaskader rummer tydelige referencer til operaen Bortførelsen fra Seraillet. Alligevel må man kaste sig i næsegrus beundring for et geni, der på så kort tid kunne fremtrylle en symfoni af allerhøjeste karat.

Mozarts Violinkoncert nr. 3 er også inspireret af en opera, nemlig Il ré pastore, der også blev opført i 1775 –dét år, hvor Mozart som kun 19-årig skrev alle sine 5 violinkoncerter for aldrig siden at vende tilbage til genren. Specielt andensatsen skiller sig ud med det blide akkompagnement af dæmpede strygere, der vil få Biondis glasklare violinklang til at skinne med blændende intensitet på vej ind i den åndeløst smukke solokadence.

Efter pausen byder vi på Beethovens mytiske 7. Symfoni, hvor hver sats har sin egen rytmiske signatur, der bliver tappet for enhver anvendelsesmulighed i noget, der næsten ligner en manisk besættelse af rytme som begreb – lidt som i folkemusik, rock eller house. Allegretto-satsen blev så godt modtaget ved uropførelsen i 1813, at den blev spillet igen, inden man kunne fortsætte, og den hjerteskærende sats står da også tilbage som en af mesterens mest elskede kompositioner.

Alexandra Conunova har fejret store internationale triumfer, siden hun første gang skabte sensation i Tivoli med sin energiske præstation som både solist og dirigent i Vivaldis Fire årstider i 2022. Hun har optrådt med orkestre som Mahler Chamber Orchestra, Orchestre de Paris og NDR Radiophilharmonie, og hun fremhæves altid for sin varme tone og krystallinske teknik. Conunova stormede ind på den store scene som prisvinder i XV International Tchaikovsky Competition og Joseph Joachim Violin Competition, og siden har hun ikke set sig tilbage. Hun gør sig både som dirigent og solist og optræder på alle de støste musikfestivaler i verden, såsom The Verbier Festival, Verbier, Montreux Septembre Musical, BBC London, Accademia Santa Cecilia Roma og mange andre.

Den alsidige dirigent Valentin Uryupin er lige hjemmevant i både det symfoniske repertoire såvel som i operaverdenen, hvor han har fejret store triumfer de senere år, bla. ved de prestigefyldte Bregenz Festspiele. Han er oprindeligt uddannet klarinettist og har vundet 20 internationale konkurrencer som solist, inden han i kastede sig over direktionen og vandt den 8. Sir Georg Solti International Conducting Competition in 2017. Han har samarbejdet med så store navne som Patricia Kopatchinskaja, Lars Vogt, Bryn Terfel, Barbara Hannigan, Nikolai Lugansky og Marc-André Hamelin i sin tid som chefdirigent ved Novaya Opera i Moskva – en stilling han måtte fratræde grundet sine klare offentlige udmeldinger om invasionen i Ukraine.