SNEDRONNINGEN
Igen i år medvirker musikere fra Copenhagen Phil i Tivolis opsætning af juleballetten Snedronningen – med musik af Oh Land, scenografi og kostumer af H.M. Dronning Margrethe og med prisbelønnede Yuri Possokhov som koreograf.
Snedronningen er en gribende historie for både børn og voksne. Kay og Gerda er bedste venner, men deres venskab bliver sat på en hård prøve, da Djævelens spejl går i tusind stykker. Stykkerne flyver rundt i hele verden. Én af splinterne rammer Kay i hjertet, og en anden rammer ham i øjet. Nu bliver han draget mod den smukke, men iskolde Snedronning og hendes slot. I Snedronningens rige bliver forstanden stærk og tanken skarpsindig, men hjertet koldt som is.
Ved Snedronningens første kys fryser Kays hjerte til is – og ved det kys andet glemmer han alt om Gerda. Da Kay forsvinder, beslutter Gerda sig for at drage ud i verden for at finde ham. Rejsen fører hende gennem blomsterkonens skønne have, til prinsens og prinsessens overdådige slot og et fangenskab i røvernes barske rige.
Arrangør: Tivoli
Al billetsalg foregår via Tivolis hjemmeside

