SKÆBNEN / MELODRAMA #2
Oplev den klassiske koncertsal i en sanseregn af symfoniske indtryk, når Beethovens ikoniske skæbnesymfoni får nyt liv på scenen og forvandles til en gribende gyserfortælling med Sofie Gråbøl i hovedrollen og med solister fra Københavns Drengekor – i et storslået videoscenografisk sceneshow iscenesat af den Reumert-vindende instruktør, Christian Lollike.
SKÆBNEN er en gyserfortælling om en mor, der hjemsøges af den søn, hun har mistet i krig. Musikken er Beethovens udødelige symfoni nr. 5 tilsat nye kompositioner af Rasmus Zwicki i en højaktuel totalforestilling om det skifte i tidsånden, der opleves i disse år: Fra tidligere tiders optimisme til verden anno 2025, hvor en mere dyster storpolitisk scene og et Europa i oprustning har store personlige konsekvenser for vores allesammens liv.
Melodrama er Copenhagen Phils nye bud på en koncertforestillingsrække af nyskabende møder med den store, symfoniske musik. Melodrama #2 bliver til i et musikalsk samarbejde mellem Christian Lollike og komponist Rasmus Zwicki, der lader nykomponeret musik flette sig ind imellem satserne af Beethovens originale symfoni – tilføjet Lollikes fortællinger fremført af Sofie Gråbøl akkompagneret af drengesolister fra Københavns Drengekor og sangere fra vokalensemblet Ars Nova. Og ikke mindst med koncertsalen og det store symfoniorkester indhyllet i en spektakulær historiefortællende videoscenografi!
Copenhagen Phil
Dirigent / Christian Øland
Skuespiller / Sofie Gråbøl
Kor og solister fra Københavns Drengekor og Ars Nova
Beethoven / Symfoni nr. 5, Skæbnesymfonien
Manuskript og instruktion / Christian Lollike (Enter Ghost)
Dramaturg / Anders Thrue Djurslev (Enter Ghost)
Komponist / Rasmus Zwicki
Scenografi og videodesign / Vertigo
Lysdesign / Yaw Darko
Fotografer / Mia Mai Dengsø Graabæk DFF & Manuel Alberto Claro DFF
Skuespillere på koncertens filmspor / Albert Elnif & Sofie Gråbøl
Eksterne dramaturgiske konsulenter / Nila Parly & Pernille Fischer Christensen
“Det var en klassisk teaterkoncert med fuldstændig uklassiske dimensioner. (…) Med koncertformatet ‘Melodrama’ har symfoniorkestret Copenhagen Phil taget sit hidtil vildeste skridt ud i fornyelsen af den klassiske koncertform. (…) det var stærkt at blive kastet helt ud mellem universets stjerner med udgangspunkt i en eviggyldig klassiker.” / Politiken, november 2024
“Copenhagen Phil må være det mest innovative symfoniorkester herhjemme. Det har utrætteligt eksperimenteret med forskellige koncertformer (…) Som fornyende koncertformat fungerede ‘Melodrama’ fremragende.” / Information, november 2024
Melodrama er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond
Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. 75 min. uden pause
Dørene lukker præcis
Overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobeafgift inkl. i prisen