Indlæser Begivenheder
12
september
lørdag

Phil Closer: Krig i Kunst

12. september 2026 kl. 16:00

Phil Closer – Krig i kunst

Krig er ikke længere noget, der kun findes i historiebøgerne. Den dukker op i vores nyhedsfeeds, i tv-serier, film og sågar på Roskilde Festival 2025, hvor kunstnere som Mø og Fontainces D.C. reagererede på en verden i konflikt – og det har kunstnere gjort til alle tider.

I relation til aftenens hovedkoncert – Brittens War Reqium – vil denne Phil Closer dykke ned i den kunst, der opstår, når verden er i opbrud. Sammen med aftenens vært, Lucia Odoom, ser vi nærmere på, hvordan musik kan være både protest, overlevelse og håb. Hvordan lyder det, når frygt, modstand og længsel efter fred omsættes til toner og lyrik.

Vi kigger på det klassiske repertoire i relation til vores egen samtid og fremfører værker af bl.a. Sjostakovitj og Pärt efterfulgt af en talk mellem Lucia Odoom og Benedikte Granvig, der belyser hvordan mennesker i kriser har brugt deres skaberkraft som et våben for fred – helt tilbage fra de første verdenskrige til i dag.

Så tag en øl, find en plads, og vær med, når vi undersøger, hvordan kunsten reagerer, når verden brænder.

Billetpris

65 kr. inkl. en øl

Repertoire

Sjostakovitj / Klavertrio nr. 2, 4. sats
Galina Ustvolskaya / Piano Sonata No. 6
Arvo Pärt / Fratres

Program

16.00: Dørene åbner
16.15 – 17.00: Kammerkoncert med Copenhagen Phil og vært Lucia Odoom
17.10 – 17.40: Talk med Benedikte Granvig og Lucia Odoom
17.40 – 18.00: Baren er åben

Hvad er Phil Closer?

Kom tættere på musikken med Copenhagen Phils nye fyraftensbar. Phil Closer er vores nye musikalske mødested for både kendere og klassiske nybegyndere. Stemningen er afslappet, øllene er kolde, og koncerten er kort. I samarbejde med Festival & Friends, der deler vores vision om, at musikken skal være for alle, åbner vi baren og byder inden for til nogle af de største værker fra musikhistorien. Phil Closer byder på kammerkoncert og talk ca. 4 gange om året en eftermiddag to timer før en udvalgt hovedkoncert. Hold øje med programmet på www.copenhagenphil.dk, hvor Phil Closer annonceres løbende.

Arrangør: Copenhagen Phil
Bemærk: Dele af eventet finder sted i Carl Nielsen Foyeren på 1. sal, hvor der kun er adgang via trapper.

Detaljer
Dato: 12. september 2026
Tid: 16:00
Begivenhed KategorierKoncerter, Nyskabende, Phil Closer
Sted
Julius Thomsens Gade 1
1974 Frederiksberg C, Danmark
Arrangør
Arrangør navn: Copenhagen Phil