Indlæser Begivenheder
23
oktober
fredag

Melodrama #3 / Sacre: Det Første Offer

23. oktober 2026 kl. 19:30

MELODRAMA #3 / SACRE: DET FØRSTE OFFER

Christian Lollikes tredje og sidste del af Melodrama-trilogien tager afsæt i en af verdenshistoriens mest kendte offerfortællinger: Historien om Gud, der tester Abrahams tro ved at bede ham ofre sin søn. Det er en historie der optræder i både Biblen og Koranen. I Biblen er det Isak, der skal ofres. I Koranen er det Ismail. Samme fortælling, to forskellige versioner. I Christian Lollikes fortolkning står de to brødre nu ansigt til ansigt og forsøger at finde sandheden om deres fælles fortid.

Melodrama er en symfonisk totaloplevelse på scene og lærred. En historie, som fortælles af både symfoniorkester, sangere og levende tegninger. Kort sagt: Koncert, teater og film i én oplevelse.

Musikken består af Igor Stravinskijs storladne mesterværk Le Sacre du Printemps (Forårsofret), hvis to legendariske satser omkranses af et nyskrevet værk i tre satser af den anerkendte islandsk-tyske komponist Steingrímur Rohloff, som har fået sine værker opført i mere end 25 lande verden over.

Den prisbelønnede tegner Halfdan Pisket, der er kendt for sine ekspressionistiske, dystre motiver i bl.a. Dansker-trilogien, skaber nye tegninger til forestillingen, som scenografkollektivet Vertigo projicerer og animerer på store lærreder i koncertsalen; et levende, visuelt univers rundt om orkestret.

På scenen skal vi – foruden Copenhagen Phil – opleve Simon Bennebjerg og Zaki Youssef i rollerne som Isak og Ismael, og sopranerne Sine Bundgaard og Laura Helene Hansen som deres mødre, Hagar og Sara.

Melodrama #3 er støttet af Den A. P. Møllerske Støttefond.

Copenhagen Phil
Dirigent / Geoffrey Paterson
Skuespillere / Simon Bennebjerg / Zaki Youssef
Sangere / Sine Bundgaard, sopran / Laura Helene Hansen, sopran

Instruktør og manuskript / Christian Lollike
Dramaturg / Anders Thrue Djurslev
Tegninger / Halfdan Pisket
Videoscenografi / Vertigo

Stravinskij / Le Sacre du Printemps, Forårsofret
Steingrimur Rohloff / Tribute 1-3

Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. halvanden time
Dørene lukker præcis
Drikkevarer, overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobeafgift inkl. i prisen

Detaljer
Dato: 23. oktober 2026
Tid: 19:30
Begivenhed Kategorier26-27, Koncerter, Melodrama, Nyskabende
Sted
Julius Thomsens Gade 1
1974 Frederiksberg C, Danmark
Arrangør
Arrangør navn: Copenhagen Phil